Mulig strejke i norske lufthavne udsat i 6 timer

Her til morgen kl. 06.00 skulle en varslet strejke blandt sikkerhedspersonalet i en række større norske lufthavne have været iværksat. Forhandlingerne foregår i disse minutter stadig i forligsinstitutionen, og seneste melding er, at en strejke først vil blive iværksat 6 timer efter et eventuelt forhandlingssammenbrud.

Siden torsdag aften harforligsmand Dag Nafstad og parterne i vægterkonflikten siddet til forhandlingerne, der efter planen skulle have været afsluttet ved mindnatstid. Men forhandlingerne gik i overtid og pågår stadig i disse minutter, hvorden varslede konflikt ellers skulle have været iværksat kl. 06.00.

Fredag morgen meddelerer parterne, at en eventuel strejke først vil tage sin begyndelse 6 timer efter et eventuelt forhandlingssammenbrud.

En konflikt vil betyde, at sikkerhedspersonale fra Securitas og G4S er blevet udtaget til strejke i en række udvalgte områder i Norge. Det er i første omgang lufthavnene i Oslo-Gardermoen, Bergen-Flesland, Trondheim-Værnes, Stavanger-Sola og Tromsø-Langnes vil være omfattet af konflikten.

Den norske lufthavnsoperatør Avinor advarer således om store konsekvenser for flytrafikken med aflysninger og massive forsinkelser. Omkring 30-35.000 passagererforventes at skullerejse fra Oslo´s Gardermoen lufthavn i løbet af fredagen. Ved fuld bemanding i sikkerhedskontrollen kommer 4.000 passagerer igennem i timen. Menen strejke vilbetyde, at kapaciteten er reduceret til 500 passagerer i timen.

SAS og Norwegian tilbyder ombooking
Torsdag aften meddelte SAS-Gruppen, at såvel Scandinavian Airlines som Blue1 forventer at operere normalt fredag den 1. juni. Men alligevel tilbyder SAS, at passagererne kan foretage gratis ombooking for alle rejser ud af Oslo i perioden fra 1. til 3. juni. Herudover vil det også være muligt at få refunderet billetter på eventuelle aflyste afgange.

Lavprisflyselskabet Norwegian går lidt længere end SAS. Her tilbød man torsdag, at alle passagerer med booking til og fra Oslo-Gardermoen den 1. juni vil kunne få billetten ombooket frem til den 11. maj. Herudover vil rejsende udenomkostninger kunne få en billet med afrejsedato den1. junirefunderet, uanset om flyet bliver aflyst eller ej.

Samtidig understreger Norwegian, atselskabets flytrafiktil og fra Sandefjord-Torp lufthavnen ved Oslo ikke vil være påvirket af en eventuel strejke.

Derimod vil lavprislufthavnen Moss Lufthavn Rygge, som primært betjenes af Ryanair,kunne bliveomfattet af en mulig strejke, således at kapaciteten vil være halveret.

Både SAS og Norwegian hat anbefalet kunderne at beregne ekstra god tid, når man møder op ide berørte lufthavne i dag.Rent konkret er anbefalingen fra SAS, at man møder op minimum 2 timer før afgang. Herudover vil det være en fordel, at rejsende kun er i besiddelse af håndbagage i den udstrækning, som det er muligt.

Konflikt kan optrappes
Avinor understreger, at flyankomster til Oslo som udgangspunkt ikke vil blive berørt af en evnetul strejke, men da forsinkelser i trafikprogrammet kan påregnes fra en eventuel strejkes udbrud, vil detformentlig også betyde store forsinkelser i flyafgangene til Oslo og andre større norske lufthavne i løbet af dagen.

Det er vægtere organiseret iNAF (Norsk Arbeidsmandsforbund ) og Parat Luftfart, der er udtaget til konflikten, hvis forhandlingerne og mægling via forligsinstitutionen med arbejdsgiverorganisationen NHO Service som modpart, ikke giver det ønskede resultat.

Kravene fra vægterne er, at flere medlemmer fastholdes i fuldtidstillinger, 14 dages varsling før ændring af arbejdsplaner samt specifikke krav om løntillæg for certificering og anciennitet.

Links:

Avinor
Oslo-Gardermoen
Norwegian – vigtig information
SAS Norge Trafikinformation