SAS-fly i Stockholm Arlanda Lufthavn (Foto: Peter Phillips)

Nordmænd og svenskere hjem fra Japan med særfly

Udenrigstjenesterne i Norge og Sverige har igangsat hjemtransport af landenes statsborgere med særfly. Norges Utenrikesdepartement har chartret to Norwegian-særfly fra Tokyo-Haneda til Oslo, mens den svenske regering har anmodet SAS om at flyve fra Tokyo til Bangkok med svenske statsborgere. Den danske regering har ikke ønsket at medvirke i det fælles initiativ.

(OPDATERET)

Selvom der ikke er igangsat en egentlig evakuering fra Japan af skandinaviske statsborgere, har regeringerne i Norge og Sverige iværksat initiativer for at sikre, at de respektive landes statsborgere hurtigst muligt kan forlade Japan.

Således harUtrikesdepartmentet i Norge chartret to Norwegian-fly, der lørdag den 19. marts flyver fra Tokyo-Haneda lufthavnen til Oslo Gardermoen. Flyene forlader Tokyo-Haneda lørdag formiddag og mellemlander i Osaka-Kansai for at samle flere passagerer op. Flyvningen skal betales af de rejsende med en udgift på 5.000 norske kroner pr. flysæde.Tilbudet er ifølge norske UD henvendt til norske statsborgere og deres nærmeste familie samt andre nordiske statsborgere.

Også den svenske regering har været aktiv.Den svenske udenrigstjeneste har anmodet SAS om hjælp til at flyve svenske statsborgere fra Tokyo-Narita til Bangkok. Det sker fredag den 18. marts, hvor et SAS-fly letter fra Tokyo mod Bangkok kl. 14.00 samtigen lørdag den 19. marts kl. 07.00 lokal tid.Den svenske ambassade i Tokyo opkræver et beløb på ca. 4.000 svenske kroner pr. billet.

Utrikesdepartementets pressechef Anders Jörle fortæller desuden til CHECK-IN.dk, at Udenrigsministeriet i Danmark blev tilbudt at indgå i aftalen med SAS, der ville betyde, at danske statsborgere ligeledes ville få et tilbud om at blive fløjet ud af Japan, men at man fra dansk side valgte at takke nej til sådan en aftale.

”Den svenske regering og SAS er blevet enige om at sætte to fly indfra Tokyo-Narita til Bangkok, eftersom de rejsende i stigende grad erbange for udviklingen omkring den radioaktive stråling samt risikoen for efterskælvsom følge afjordskælvet i sidste uge. Derfor giver vi nu de svenske statsborgere muligheden for at komme ud af Japan,” siger Anders Jörle og tilføjer, at omkring halvdelen af de svenske statsborgere, som Utrikesdepartementet har været i kontakt med, har valgt at blive i Japan.

Debritiske og schweiziske myndigheder har tilbudt hjælp til deres respektive statsborgere, hvor også skandinaver kan blive omfattet. Den britiskeambassade tilbyder skandinaver plads på British Airways-særfly fra Tokyo til Hong Kong, men den schweiziske ambassade tilbyder pladspå særfly fra Tokyo til Zürich.

Den Kgl. Danske Amabssade i Tokyo og Udenrigsminsteriet hartilsyneladende ikke indtil videre foretaget selvstændige initiativer for at tilbyde danske statsborgere hjemtransport fra Japan. I stedet henviser ambassaden på hjemmesiden til initiativer fra regeringer i andre lande.

“Vores ambassade i Tokyo har endnu ikke kunne dokuementere, at der er et behov for, at danskere skal rejse ud af Japan. Ambassaden meddeler samtidig, at der stadig er ledig kapacitet på flyene ud af landet. Selvfølgelig kan situationen ændre sig, og derfor følger vi også udviklingen tæt i Japan,“ siger Inge Durant, chef for bistand og beredskab i Udenrigsministeriets Borgerservice. Hun tilføjer, at det ikke er mærkværdigt, at de skandinaviske lande p.t. agerer forskelligt, eftersom det også er et spørgsmål om, hvor mange statsborgere, det drejer sig om.