Norwegian skal redde Aalborg Lufthavn

Ved Cimber Sterling-konkursen mistede Aalborg Lufthavn med et slag 22 procent af den udbudte kapacitet. Det norske lavprisflyselskab Norwegian er nu blevet største operatør i lufthavnen og kunne onsdag eftermiddag officielt åbne en ny rute til Berlin.

Åbningen af Norwegians nye rute fra Aalborg til Berlin er en tiltrængt opmuntring til den nordjyske lufthavn, der i sidste uge måtte vinke farvel til Cimber Sterling ruter. Et farvel, der i første omgang kostede 22 procent af lufthavnens samlede udbudte kapacitet.

Norwegians rute fra Aalborg til Berlin er den anden af tre udenrigsruter, der efter planen åbnes i det nuværende sommertrafikprogram.

Det spanske lavprisflyselskab Vueling åbnede den25. martsen rute til Barcelona El Prat-lufthavnen med to ugentlige afgange, mens Turkish Airlines den 16. juli åbner en rute fra Aalborg til Istanbul via Billund med tre ugentlige afgange.

At det er Norwegian, der står bag den nye rute til Berlin, vækker formentlig ekstra glæde i Aalborg Lufthavn. Det norske lavprisflyselskab bliver i stigende grad en vigtig kunde for lufthavnen i de fortsatte bestræbelser på at nå 2 mio. passagerer i 2016.

Ikke alene flyver Norwegiansnart syv gange dagligt på indenrigsruten til København, men udenrigsruter til London-Gatwick, Mallorca, Las Palmas (Gran Canaria) og Málaga er også med til at cementere det tætte samarbejde mellem AalborgLufthavn og selskabet med de rødnæsede fly. Siden Cimber-konkursen er der indsat en ekstra rotation på København-Aalborg samt en ekstra ugentlig afgang på ruten til Málaga.

Norwegian er nu lufthavnens klart største operatør med 35 procent af det samlede passagertal. Hver tredje passager, der rejser gennem den nordjyske lufthavn er således en Norwegian-kunde.

“Jeg ville ønske, at Aalborg Lufthavn var min egen afrejselufthavn. Den er overskuelig med en effektiv og fleksibel sikkerhedskontrol. Det er samtidig dejligt med en samarbejdspartner, der har den samme seriøsitet som os selv, sagde den danske presse- og markedschef Johan Bisgaard Larsen ved gårsdagens officielle indvielse af den nye Berlin-rute.

Festlig ruteåbning
Den nye rute til Berlin blev onsdag markeretved en større reception i lufthavnen, hvor blandt andetvirksomhedskunder, rejsebureauer og presse var inviteret.

Det var dog en lettere forsinket ruteindvielse, idet første afgang til Berlinblev gennemført fredag den 4. maj, som dog var helligdag i Danmark. Derfor var den officielle åbning henlagt til i går.

I sin åbningstale fremhævede Norwegians Johan Bisgaard Larsen, at detnu ermuligt at komme til den pulserende tyske hovedstad på blot 1 time og 30 minutter. Skulle de 800 kilometer i stedet tilbagelægges i bil, ville rejsen vare næsten 8 timer, mens en togtur fra Aarhus alene ville tage 6 timer og 15 minutter.

Efter velkomsttalerne kunne deomkring 100fremmødte gæsterhøre popduoen Nordstrøms megahit ‘Berlin’ fra 2006, inden et ankommende Norwegian-fly blev festligt modtaget med de obligatoriske vandkaskader fra lufthavnens brandkøretøjer.

Lufthavnsforsinkelse giver ikke problemer
Det var planen, at ruten fra søndag den 3. juni skulle flyttes over til den nye Berlin-Brandenburg lufthavn, men tirsdag blev den tyske lufthavnsoperatør tvunget til at udskyde åbningen i flere måneder, da brandsikkerheden i lufthavnen ikke var på plads.

Det giver umiddelbart en række udfordringer for Norwegian, der skal sikre sig forlængelse af de eksisterende slots i Schønefeld til de samlet38 ugentlige fly, der ankommer fraotte lufthavne i Skandinavien.

“Udsættelsen af åbningen i Berlin-Brandenburg Airport får ingen betydning for Norwegian. Vi kommer til at fortsætte på Schønefeld med de samme tider som hidtil,“ siger Johan Bisgaard Larsen.

Fotos fra ruteåbningen er tilgængelige på http://www.facebook.com/CHECKIN.dk