(Foto: Atle Straume)

Norwegian´s Dreamliner stiller sig bag i køen

Norwegian første Dreamliner-fly er netop rullet ud af malerhallen på samlefabrikken i Everett nær Seattle. Flyet må stille sig bagerst i køen af omkring 30 færdige Dreamliner-fly, der venter på at blive leveret.

Efter seks dages arbejde med at sprøjtelakere det første Boeing 787 Dreamliner-fly til Norwegian, er resultatet nu færdigt. For få dage siden rullede det store rødnæsede fly ud af malerhallen hos Boeing Everett Factory nær Seattle i staten Washington.

Næsen på flyeter i den sædvanligerøde farve, selvom en meddelelse på Norwegians hjemmeside den 1. april kunne bekendtgøre, at alle fly fremover skulle have gule næser. Men denne nyhed hørte dog til kategorien “aprilsnar“.

Det færdigbyggede Dreamliner-fly er nu rullet om bag i køen, hvor der i Everett i forvejen står 21 færdigbyggede 787´ere, der venter på at blive leveret. På fabrikken i Charleston i South Carolina står der tilsvarende seks nye Dreamliners. Hver uge kommer endnu et færdigt fly til.

Det første Dreamliner-fly til Norwegian har produktionsnummer 102 og leveres via International Lease Finance Corporation (ILFC). Flyet har status af “Pre Flight Preparation“ i øjeblikket, således at det er under forberedelse til testflyvninger, når flyveforbuddet ophæves. Kilder tæt på Boeing i Everett vurderer, at Norwegians første Dreamliner vil være klar til levering i løbet af juni eller juli måned.

I mellemtiden har Norwegian valgt at indleje to Airbus A340-300 fly fra det portugesiske flyselskab Hifly

Fire fly i produktionsforløb
Allerede nu er det muligt at konstatere, at de fire første Dreamliner-fly til Norwegian er i produktionsprocessen. Alle skal produceres på fabrikken i Everett.

Line number Varial number Serial number Registration Customer Aircraft disposition
LN102 ZA576 35304 LN-BKA ILFC / Norwegian Pre-Flight Prep
LN112 ZA577 35505 LN-BKB ILFC/ Norwegian Undergoing final assembly
LN136 ZA650 n/a LN-BKC Norwegian To be assembled in Everett
LN153 ZA578 n/a LN-BKD ILFC/Norwegian To be assembled in Everett

Kilde: All things 787

Tre af de fire første fly er bestilt af flyleasingselskabet ILFC på vegne af Norwegian. Men den tredje levering bliver rent faktisk Norwegians eget fly, som det norske lavprisflyselskab har købt direkte fra Boeing Commercial Aircraft.

Tvivl om norsk registrering
Flyene har endnu ikke fået påmalet registreringsnumre. Det sker først ved afrejsen fra USA i forbindelse med levering. Lige nu står der i Boeings optegnelser registreringskoder fra LN-BKA til LN-BKD. LN indikerer, at det er registrering på norsk register, ogmange gætter på, atBK er en hyldest til storaktionær og topchef Bjørn Kjos.

Da den norske regering har afvist at ændre udlændingeloven, således at det ikke er tilladt at beskæftige ikke-EU/EØS kabinepersonale ombord på Dreamliner-flyene, har Norwegian flere gange truet med at lade de nye langdistancefly registrere i Sverige eller et andet land.

Norwegian meddeler i dag, at man endnu ikke har truffet beslutning om, hvorvidt registreringen af flyene skal ske i et andet land end Norge.

Klar til tre destinationer
Når de første Dreamliners bliver leveret, skal de indsættes på de nye ruter fra Oslo og Stockholm til henholdsvis Bangkok og New York/JFK. Senere på året åbner ruter fra København og Stockholm til Fort Lauderdale, og her går salget tilsyneladende ganske godt.

“I Norwegian er vi rigtig godt tilfredse med modtagelsen af denne rute og den efterspørgsel, der har været på billetter. Flere tusinde har købt billletter, men det er fortsat muligt at finde et godt tilbud. Vi kan se, at danskerne har ønsket mulighed for en direkte flyvning til Florida, og det er vi meget glade for at kunne tilbyde fra ultimo november. Derudover har både krydstogt- og rejsebureauer vist stor interesse for ruten,“ fortæller Norwegians danske presse- og markedschef Johan Bisgaard Larsen.

Foto: Atle Straume / Norwegian