Direktøren hos den nyetablerede rejsearrangør Ving Tours har en nylig konkurs bag sig i Malmø. Her var det entreprenørmaskiner og ikke rejser, der blev handlet med.

Ny rejsedirektør har konkurs bag sig

Direktøren hos den nyetablerede rejsearrangør Ving Tours har en nylig konkurs bag sig i Malmø. Her var det entreprenørmaskiner og ikke rejser, der blev handlet med.

Tirsdag den 12. februar kl. 00.01 gik den nye rejsearrangørVing Tours i luften. To timer senere kunne man på Rådhuspladsen i København se en stor reklame forVing Tours, og i de følgende dage blev markedsføringen rullet ud på internettet, i printmedier samtvia outdoor-reklamer.

Allerede i den første uge som aktiv rejsearrangør er Ving Tours kommet i strid modvind. Spies-koncernen mener, at navn og brand ligger for tæt op ad Ving Rejser, som har været en del af Thomas Cook-rejsekoncernen i mange år. Herudover er sloganet “Smil, rejs og vær glad“ lidt for identisk med “Spies, rejs og vær glad“, som Danmarks største rejsearrangør harbenyttet i mange år.

Overni dette kom en falsk oplysning om, at Ving Tours have fået fire ud af fem stjerner i kundetilfredshed på Trustpilot, hvor der ikke foreligger en eneste kundeanmeldelse af dennye rejsearrangør. Herudover har Ving Tours tilsynedeladende kopieret de generelle rejsebetingelser fra FDM travel samt via betingelserne givet indtryk af, at arrangøren er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening og RID (Rejsearrangører i Danmark), uden at dette er tilfældet.

Aktivebrødre
Administrerende direktør Tom Hansen (39)med bopæl i Malmø står bag den nye rejsearrangør, Ving Tours ApS, der indtil den 28. august sidste år hed Viva Invest ApS. Selskabet har to dattervirksomheder, henholdsvis AKIAHolding ApS i København samtTGFS ApS i Allerød. Tom Hansen er administrerednde direktør i sidstnævnte, mens hans to brødre Bo og Kim Hansen i en periode på 40 dage har været inde af vende som bestyrelsesmedlemmer i selskabet.

Sammen har Tom Hansen og brødrene Bo og Kim Hansen også tidligereværet tilknyttet faderens familiefirma FH Byg ApS, der gik konkurs i begyndelsen af 2009. Bo Hansen og faderen Flemming Hansen blev i 2009 sigtet og varetægtsfængslet for at have etableret fiktive leasingaftalertil en værdi af kr. 41 mio. Dagbladet BT skriver, at der angiveligt var tale om en leasing-karussel a la Stein Bagger, ligesom BT også hævder, at brødrene Hansen har stærke relationer til Bandidos-rockere.

Konkurs i Sverige
Den påståede svindel omkring FH Byg involverede leasingaftaler af gravemaskiner og biler, som tilsyneladende kun fandtes på papiret. Men ovre på den anden side af Øresund drev Tom Hansen virksomheden Vellinge Maskinpark AB, der beskæftigede sig netop med handel med entrepenørmaskiner.

Der var kun omsætning i den svenske virksomhed i det første regnskabsår, mens der året efter blev skabt et nettoresultat på 15.406 svenske kroner alene hjulpet på vej af en kursindtægt på næste en million svenske kroner. Den 28. marts 2012 blev Tom Hansens svenske virksomhed erklæret konkurs.

Således er der gået mindre end et år fra den svenske konkurs med entreprenørmaskiner, inden Tom Hansen har kastet sig over rejsebranchen i Danmark.

Fra ejendomme til rejser
Et forsøg på begrundelsefor at rette blikket mod rejsebranchen nævnesi årsregnskabet 2011/12 for Viva Invest (nu Ving Tours). Efter at have konkludereret, at der er positive forventninger til, at opførte ejendomme kan sælges med tocifret millionfortjeneste i løbet af regnskabsåret 2012/13, hedder det således:

“På baggrund af ovenstående har ledelsen beslutttet, at selskabet fra august 2012 vil investere i rejsebranchen.“

Det har ikke været muligt at få administrerende direktør Tom Hansen til at foklare dette nærmere. Men pressechef Per Brix fra Ving Tours forklarer det således:

“Det er rent selskabsteknisk. Herudover har jeg ingen yderligere kommentarer.”

Opskrivninger af værdier
Ving Tours har tilsyneladende en solid egenkapital på knapt 15,2 mio. kroner, fremgår det af senest aflagte regnskab for 2011/12. Egenkapitalen er dog udelukkende blevet skabt gennem en opskrivning af værdien af selskabets grunde og ejendomme. Der er således foretaget en samlet opskrivning på 16,8 mio. kroner over de seneste to år.

Det har da også medført, at selskabets revisor har været nødsaget til at påføre en såkaldt supplerende oplysning i revisorerklæringen. Her skriver revisoren, “at værdiansættelsen af ejendomme har taget udgangspunkt i den forventede udvikling jævnfør ledelsesberetningen.“

Likvide midler er der ikke mange af i ejendomsbranchen, hvor værdierne ligger bundet i grunde og ejendomme. Derimod er rejsebranchen kendt for at være et område, hvor der hurtigt kan hentes stor likviditet gennem kundernes forudbetalinger. Derfor kan Viva Invest´sengagement i rejsebranchen ved at transformere sig til Ving Toursangiveligt være et godt udgangspunkt til at sikre øget likviditet i virksomheden til at finansiere ejendomsprojekterne.

Ving Tours-hovedkontoret på Park Allé 380i Vallensbæk (Foto: Thomas Lekfeldt, BT)