SUN-AIR of Scandinavia åbner ny direkte rute fra Billund til den centrale Bromma-lufthavn i den svenske hovedstad.
SUN-AIR og Cimber Sterling fortsætter med at åbne ruter, der for udenforstående kan opfattes som konkurrerende.
Tidligere på sommeren annoncerede Cimber Sterling åbningen af Billund-Paris, som SUN-AIR har fløjet i et par år. Herefter gik turen nordpå til Aalborg Lufthavn, hvor Cimber Sterling vil åbne en direkte rute til Oslo. Også her har SUN-AIR haft en direkte rute i en årrække. Svaret fra SUN-AIR kom gennem øgning af frekvenserne på Aalborg-Oslo ruten med en række middagsrotationer.
Seneste udvikling i konkurrencen mellem de to selskaber er SUN-AIR annoncering af en ny rute fra den 21. september mellemBillund og Stockholm-Bromma. Her opererer Cimber Sterling i forvejen fra Billund til Stockholm-Arlanda lufthavnen.
Bromma-lufthavnen ligger i det nordvestlige del af det centraleStockholm kun ca. 7 km fra bycentrum, mens Arlanda ligger ca. 40 km nordøst for den svenske hovedstad. Bromma-lufthavnen er ikke ukendt for SUN-AIR, der siden 1992 har opereret ruten mellem Aarhus og Bromma.
    
    
    SUN-AIR Dornier 328 fra Billund til Bromma
  
Der bliver 11 ugentlige afgange med Dornier 328 Jetpå ruten mellem Billund og Stockholm-Bromma efter følgende tidtabel:
|                | BA8265 /o:p> | BA8267 /o:p> | 
| Billlund – Stockholm/Bromma /o:p> | 07.40-09.00 /o:p> | 17.00-18.20 /o:p> | 
| Stockholm/Bromma – Billund /o:p> | 09.25-10.45 /o:p> | 18.45-20.15 /o:p> | 
    
      
      Det er omtrent samme afgangstidspunkter som Cimber Sterling, der flyver ud fra Billund kl. 07.35 og 17.30 og retur fra Stockholm-Arlanda kl. 09.30 og 19.20.
  
Udover ruteåbningen mellem Billund og Bromma vælger SUN-AIR også fra den 21. september at sætte yderligere to frekvenser ind på ruten mellem Aarhus og Bromma, henholdsvis fredag morgen og søndag eftermiddag.
Underdirektør Kristian Tvergaard fra SUN-AIR of Scandinavia afviser, at den nye rute er et led i en eventuel “krig“ med Cimber Sterling om de vestdanske udenrigsruter. “Mange virksomheder i det midt- og sønderjyske har efterspurgt en rute til Stockholm Bromma, og det er de kunder, som vi nu vil servicere.“

 CHECK-IN.DK Nyt om luftfart
CHECK-IN.DK Nyt om luftfart
              


 
											
 
											 
											 
											 
											 
			