Nye europæiske ruter trods vulkanaske

Vulkan-askeskyen betød, at 11 nye flyruter planlagt til at åbne i sidste uge måtte udsættes. Men der blev trods alt åbnet nye ruter i følgende lande: Cypern, Kroatien, Frankrig, Italien, Serbien, Spanien, Sverige og England.

“The Show Must Go On!“ er et fortærket og slidt udsagn, der dog har haftsin berettigelse i luftfartsindustrien under og efter vulkan-krisen.

I ugen fra den 13. april til 19. april var en række nye ruter i Europa planlagt til at åbne. Men i alt 11 ruteåbninger måtte aflyses p.g.a. askeskyen, der havde lukket hovedparten af det europæiske luftrum. Det skriver anna.aero.

Men trods askeskyen blev det alligevel muligt at åbne ruter i en halv snes europæiske lande. Alitalia åbnede den 16. april indenrigsruter fra Milano Malpensa til Brindisi og Lamezia Terme. En Airbus A320 skal sikre en daglig betjening frem til vinterfartplanens ikrafttræden.

EasyJet skulle den 19. april have indviet selskabets nye base i Donacaster/Sheffield. Men det måtte aflyses. Inden da havde easyJet den 14. april nået at åbne en rute fra Bristol til Paphos (Cypern) med fire ugentlige afgange.

Også Ryanair nåede at komme på banen inden askeskyen lukkede det hele ned. Den 13. april åbnede det irske lavprisflyselskab en rute mellem Stockholm Skavsta og Béziers i det sydlige Frankrig.

Det spanske luftrum gik næsten fri for akseskyen, hvorfor det tidligere SAS-ejede Spanair fik mulighed for at åbne fem nye ruter – heraf de tre til destinationer i Marokko. Fra Barcelona åbnede Spanair den 15. april en rute til Beograd, mens Zagreb fulgt eefter den 19. april.Den marrokanske by Nador fik indviet en rute fra Barcelona den 18. april, mens Málaga fik forbindelse til Marrakech og Tanger henholdsvis den 14. april og 18. april.

Ruteåbningerne vidner om et europæisk luftfartsmarked i stadig udvikling. Derfor må og skal en askesky ikke sætte en stopper for en transportform, der har en vital og langtrækkende betydning for et moderne samfund. The Show Must Go On!