Niki Lauda (Foto: NIKI)

Østrigsk lavprisflyselskab øger til København

Det østrigske lavprisflyselskab NIKI vil fra 2. maj øge til to daglige afgange mellem København og den østrigske hovedstad Wien. Sammen med kapaciteten fra Austrian Airlines vil der i sommerfartplanen være seks daglige afgange mellem København og Wien.

Den tidligere tredobbelte Formel 1-verdensmester Niki Lauda etablerede tilbage i 1979 sit første flyselskab Lauda Air. Selskabet blev i år 2000 solgt til Austrian Airlines.

Men siden er Niki Lauda kommet på banen igen med selskabet NIKI, som han ejer bl.a.i samarbejde med Air Berlin.

Den 26. marts sidste år etablerede NIKI en rute mellem Wien og København med én daglig afgang. Det er åbenbart gået så godt, at selskabet er klar til at dublere trafikken til København.

Fra den 2. maj tilføjer NIKI således en ekstra daglig frekvens på ruten.Den ekstra frekvens bliver en morgenafgang, hvorefter fartplan bliver som følger:

København-Wien

HG 8017 CPH 09:25 VIE 10:55 EQV 0 12345– 01:30 2 1A
HG 8013 CPH 14:20 VIE 15:55 E90 0 —-5– 01:35 2 1A
HG 8013 CPH 15:20 VIE 16:55 E90 0 ——7 01:35 2 1A
HG 8013 CPH 20:10 VIE 21:40 EQV 0 12345– 01:30 2 1A

Wien-København

HG 8016 VIE 06:15 CPH 07:50 EQV 0 12345– 01:35 1A 2
HG 8012 VIE 12:00 CPH 13:35 E90 0 —-5– 01:35 1A 2
HG 8012 VIE 13:00 CPH 14:35 E90 0 ——7 01:35 1A 2
HG 8012 VIE 17:50 CPH 19:25 EQV 0 12345– 01:35 1A 2

“Det er et godt produkt for både forretnings- og fritidsrejsende med både morgen- og aftenafgange,“ siger pressechef Søren Hedegaard Nielsen fra Københavns Lufthavn i en kommentar til kapacitetsudvidelsen.

NIKI vil benytte fly af typen Embraer ERJ-190 og Airbus A320 på ruten.

Tidligere har også SAS fløjet mellem København og Wien, men selskabet måtte opgive ruten i januar måned 2009. Også det norske lavprisflyselskab har i en periode opereret mellem København og Wien, men i dag er det således to østrigske selskaber, der er alene om at sikre passagerflytrafikken mellem København og Wien.