Oplev Wien i en smart BMW

Det østrigske luftfartsselskab Austrian tilbyder i samarbejde med Sixt attraktive priser på billeje i Østrig.

Hvis man går med en drøm om at opleve Wiens gamle by i en smart BMW eller køre gennem Salzburg i en Alfa Spider cabriolet, så kan det nu gøres til attraktive priser gennem biludlejningsselskabet Sixt i samarbejde med Austrian Airlines.

Prisen for at leje en BMW i Wien for en weekend er eksempelvis € 88 (kr. 655), mens det koster € 63 (kr. 470) at leje en VW Polo i en weekend i Klagenfurt. Herudover er det vigtigt at notere sig, at weekendleje går fra fredag kl. 12 og helt frem til mandag morgen kl. 09.00.

BMW Sixt

Oplev Wien i en BMW for 655 kr.

Ønsker man at opleve friheden i en cabriolet, kan en Alfa Spider Cabrio lejes fra € 85 (kr. 635) pr. dag.

Alle priserne er inklusive ubegrænset antal kilometer, alle gebyrer, fuld forsikring og mulighed for, at der kan tilføjes “second driver“ på kontrakten, så flere kan være fører af bilen. Priser gælder ved bestilling på Austrian Airlines hjemmeside frem til 31. august.

Hvis man er Miles & More medlem optjener man yderligere 500 bonuspoint til sin bonuskonto.