I april 2013 får København eksklusivt besøg. For blot tredje gang på 120 år kommer Orient-Expressen til den danske hovedstad. Ombord på det sagnomspundne tog kan man opleve historiens vingesus i luksuriøse omgivelser.
Verdens måske mest sagnompundne tog kommer nu til Danmark. Det er Orient-Expressen, der i april 2013kommer til København, hvilket er blottredje gang på 120 år.
Dermed er der nu mulighed for at sikre sig en plads ombord på det legendarisketog, der i den grad signalerer historiens vingesus, når Orient-Expressen kommer til Danmark næste forår.
Toget blev udødeliggjort i kriminalhistorien “Mord i Orient-Expressen“ fra 1934 af den engelske krimiforfatter Agathe Christie. I denne bog, der er filmatiseret flere gange, må mesterdetektiven Hercule Poirot opklare et mord ombord på toget, mens det er kørt fast i en snedrive i det daværende Jugoslavien.
Oprindeligt startede Orient-Expressen i 1883 og var drevet af selskabet Compagnie Internationale des Wagons-Lits. Toget opnåede stor popularitet blandt samfundets velstillede og havde sin storhedstid op gennem 1920′ erne og 1930′ erne, hvor toget blev den foretrukne transportform for både kongelige, adelige og politikere.
Den oprindelige Orient-Express startede og sluttede i henholdsvis Paris og Istanbul, men ruten skiftede flere gange i tidens løb. Den oprindelige Orient-Express ophørte imidlertid i december 2009 med henvisning til dels meget lave billetpriser på flyrejser, dels fremkomsten af højhastighedstog.
Afgang i april 2013
I dag drives ruten videre som Venice-Simplon Orient Express af det private selskab Orient-Express Hotels Ltd., der står bag 50 luksushoteller, restauranter, tog og krydstogtskibe. Her benyttes originale vognsæt fra 1920´erne og 1930´erne. Efter en grundig restaurering genåbnede dette selskab den gamle rute med premiere i 1982, hvor de første tog afgik fra Victoria Station i London med kurs mod Venedig.
Og det er med dette selskab, atdanskere til april 2013 kan sikre sig en bid af jernbanehistorien.
Hos De Danske Vinrejser tilbyder man at arrangere tur med toget, der nu for tredje gang kommer til Danmark. Første gang var i 1986, anden gang i 1996 og ligesom i de to foregående tilfælde bliver også tredje gang fra København.
Enestående togrejse
Rejsende med Orient-Expressen kan se frem til en enestående togrejse, hvor privatkupeerne er udstyret med tykke tæpper, rosentræspaneler, sofa, bord, stol og indbygget vask.
Restaurantvognene er rigt dekorerede med gobeliner, slebne ruder, skinnende messing og indlagte trædekorationer. Bordene er dækket med damaskduge, krystal, sølv og fornemt porcelæn.
Og i barvognen er dybe lænestole placeret rundt om flygelet, hvor pianisten underholder, mens bartenderen mikser alle internationale drinks.
Når man ønsker at gå til ro, har sovevognskonduktøren gjort privatkupeens to senge klar. Her sørger man også for at lægge brænde i ovnene, så der er varmt vand til alle.
Der er flere muligheder for rejser, men vælger man den sydgående retning kører Orient-Expressen fra København mod Venedig den 14. april 2013.
Klokken 11.00 er der afgang fra spor 1 på Københavns Hovedbanegård. Herefter går togrejsen ned gennem Europa, og i Venedig er der overnatning på Orient-Expressens eget hotel, Cipriani 5*, der er Venedigs mest eksklusive og ligger på spidsen af Giudecca øen over for Markus Pladsen.
Prisen er3.400 europr. person i delt dobbeltkupé, svarende til godt 25.000 kroner, derinkluderer alle måltider ombord men dog ikke drikkevarer eller drikkepenge.