Terminal 1 i Københavns Lufthavn bruges i dag yderst sjældent. Foto: Andreas Krog.

På stille tur tilbage til fortiden

Der er helt mennesketomt og stille i den del af Københavns Lufthavn, som indtil for halvandet år siden rummede indenrigstrafikken.

En efterladt bagagevogn og to klapvogne er noget nær det eneste, der afslører, at her engang har været mennesker. Der er absolut ingen passagerer i det område af Københavns Lufthavn, som indtil for halvandet år siden summede af snak fra forretningsfolk, embedsmænd og almindelige rejsende, der skulle med flyene til Bornholm, Sønderborg, Billund, Karup, Aarhus og Aalborg. I fordums tid såmænd også til destinationer som Odense, Vojens og Thisted.

Med 26,6 mio. passagerer sidste år og sandsynligvis endnu flere i år, så er Københavns Lufthavn ellers en travl lufthavn, med rigtig mange passagerer i sikkerhedskontrollen og terminalerne. Rigtig meget støj, rigtig mange butikker og ikke så meget plads, som mange måske kunne ønske sig. CHECK-IN.dk har således de seneste to uger beskrevet hvordan lufthavnen har store kapacitetsproblemer i check-in området, i sikkerhedskontrollen, i terminalerne airside, i bagageudleveringen og bag kulisserne i bagagesorteringsområdet.

Ud i stilhedenimg_5416
Al den plads og ro, som mangler andre steder i lufthavnen, er der nok af her. Vi befinder os nemlig i den gamle indenrigsterminal
, Terminal 1, hvor kun højtalerudkald til fly i den anden ende af lufthavnen bryder stilheden i den mennesketomme terminal. Her står den ene gate efter den anden ubrugt hen og samler støv. Engang var her et leben af rejsende. Men så blev indenrigs- og udenrigstrafikken i april sidste år slået sammen, så rejsende til Billund og Barcelona i dag skal bruge den samme sikkerhedskontrol, de samme terminalområder og de samme gates. I dag er der derfor ikke et øje i Terminal 1, da CHECK-IN.dk en solbeskinnet formiddag traver ud i stilheden.

Fra lufthavnens centrale shoppingområde starter vi med at gå til højre ved pølsevognen ud gennem den del af Finger A, som huser gates’ene A18 til A23. Det tynder så småt ud i antallet af rejsende og efter at have passeret Aegean-flyvningen ved gate A23, går vi ned ad trappen til en lang smal mennesketom gang, hvor det ene forladte boardingområde tager det næste. A24, A25, A26, A27, A28. Alle tomme.

Det er ellers manglen på ledige gates, som Københavns Lufthavn bruger som argument for at ville forlænge Finger B og bygge en ny satellitterminal dér, hvor lufthavnens såkaldte tværbane, bane 12/30, ligger i dag. En plan, som flere af lufthavnens største flyselskaber stejler kraftigt overfor.

Udbuddet af mad og drikke i Terminal 1 består i dag af denne automat. Foto: Andreas Krog

Udbuddet af mad og drikke i Terminal 1 består i dag af denne automat. Foto: Andreas Krog

Dækket til med affaldssække
Det bugnende tilbud af restauranter og cafeer i resten af lufthavnen er ved en af de tomme gates afløst af to automater – hvoraf den ene er gået i stykker og dækket til med sorte affaldssække og tape. Alle områder og gates står gabende tomme, med alle de ledige siddepladser, som det kan være svært at finde nogle af i den øvrige del af lufthavnen.

For enden af gangen kommer vi ud i en mellemgang, hvor et legetøjsfly i træ står ubrugt hen. Ingen børn sidder længere på det med julelys i øjnene og en drøm om at blive pilot.

Et mørkt dystert område fører os hen til det mere lyse område ved gates’ene A29 til A34. Det var her man kom ind efter at være gået gennem den lille sikkerhedskontrol, som i dag står ubrugt hen bag et nedrullet gitter.

Cafeteriet, hvor man lige kunne nå en bolle med ost og en kop kaffe inden flyturen til Aarhus, er nedlagt og kun en vogn til håndbagage vidner om, at her engang har været passagerer. Det skal nemlig retfærdigvis nævnes, at nogle af gates’ene i dag bruges til at tage imod rejsende i business jets eller ad hoc-charterflyvinger. Men ikke denne formiddag i september.

Lys og højt til loftet
På turen tilbage passerer vi fem “Ægget”-lænestole inden vi tager rulletrappen op til et af de efter manges mening flotteste områder fullsizerender-4i lufthavnen. Det er naturligvis den lange, lange kridhvide gang på første sal, som rigtig mange indenrigsrejsende gennem tiden har gået eller løbet igennem for at nå flyene videre ud i verden eller det sidste fly hjem til provinsen. En gang, der ikke kan undgå at sende tankerne hen på et kirkerum. En lang katedral med masser af lys og rigtig højt til loftet. Og ikke én eneste anden rejsende. Ikke én eneste jyde eller bornholmer på vej på charterferie eller forretningsrejse. Kun to efterladte klapvogne.

For enden af gangen møder vi en forretningsrejsende, der har slået sig ned i lufthavnens stille del for at få ro i hovedet og strøm til computeren. Da vi drejer om hjørnet og igen kan se gate A23 begynder antallet af rejsende at tage til. Adskillige kommer løbende imod os på de rullende fortove, da lange køer i sikkerhedskontrollen har gjort, at de nu har fået at vide over højtalerne, at det er absolut sidste udkald, hvis de skal med flyet.

Myriade af mennesker
Den stilfærdige tur tilbage til fortiden er slut. Vi drejer om hjørnet ved pølsevognen og kommer til lufthavnens shoppinggade mellem Finger A og Finger B. En gade, der med en myriade af mennesker, et hav af butikker og lavt til loftet står i skærende kontrakt til den lange, stille og lyse katedralgang, som vi blot få minutter før slentrede helt alene nedad.

 

Relaterede artikler:

Aalborg: Genåben indenrigsterminal i CPH

Indenrigsterminal i 45 år

Flyselskaber: Store kapacitetsproblemer i CPH

Pendlere raser over lukning af indenrigsterminal