Passagerafgift i andre EU-lande skræmmer

Passagerafgifter er blevet et varmt emne i valgkampen mellem rød og blå blok. Den præcise effekt i Danmark kendes ikke, men erfaringer fra andre EU-lande viser, at der kan være store negative effekter. Især mindre lande lider under afgiften.

Tomme flysæder, tabte arbejdspladser, mindsket mobilitet og forringet konkurrenceevne.

Det er nogle af de skrækscenarier, som det meget omdiskuterede forslag om en passagerafgift har afstedkommet midt i valgkampen.

Ryanair, easyJet, Norwegianog en række andre aktører har allerede meldt klart ud. En vedtagelse af den foreslåede passagerafgift kan betyde rutelukninger, flytning af arbejdspladser fra Danmark og en generel forringelse af kundernes muligheder.

Den meget omdiskuterede flyafgift på 75 kroner per passager blev af Socialdemokraterne og Socialistisk Folkepartioprindeligt lanceret som en klimaafgift, der skal indbringe 700 millioner kroner årligt til statskassen.

Forslaget har affødt en ophedet debat mellem modstandere og tilhængere, og erfaringerne fra andre EU-lande viser, at afgiften kan have en stor negativ effekt.

Seks EU-lande med passagerafgifter

I dag har seks af de 27 EU-lande passagerafgifter på flytrafik. Det er Storbritannien, Tyskland og Østrig og i mindre grad Irland, Frankrig og Italien.

I Tyskland har man siden januar 2011 pålagt rejsende fra tyske lufthavne en passagerafgift på 8 euro på indenrigsruter og EU-ruter og 45 euro for interkontinentale rejser.

Der forventes et årligt provenu på cirka 7,5 milliarder kroner fra afgifterne, men branchen advarer om tab af mindst 10.000 arbejdspladser og 5 millioner færre passagerer årligt. Allerede nu er antallet af rejsende faldet og airberlin og Ryanair har skåret voldsomt ned. Afgiften har især ramt de mindre, regionale lufthavne, blandt andet fordi lavprisselskaberne flytter trafik, da ruterne ikke længere er lønsomme.

Heller ikke Irland har gode erfaringer. Efter halvandet år med passagerafgift er landet nu ved atafskaffe den igen. Den oprindelige afgiftpå 75 kroner er blevet nedsat og afgiften ventes at blive fjernet helt. Det kommer efter et milliardtab for det irske samfund på grund af færre forretningsrejsende og turister, færre flyafgange og færre arbejdspladser.

Storbritannien indførte allerede i 1994 den såkaldte Air Departure Tax (APD), der gælderalle rejsende fra britiske lufthavne.Det er et kompliceret system, men indbragte omkring 17 milliarder til statskassen i 2009.

I Frankrig indførte regeringen i 2006 en solidaritets-skat på 1 euro for korte rejser på økonomiklasse op til 40 euro for oversøiske rejser på Business Class. På grund af afgiftens størresel har der været betydeligt mindre kritik, og indtægterne herfra er øremærket til udviklingshjælp i den Tredje Verden.

I marts 2011 indførte Østrig en passagerafgift på 8 euro for korte og 25 euro for lange flyrejser. Afgiften er blevet voldsomt kritiseret af lufthavne og flyselskaber, hvor det især frygtes, at lufthavnen i Wien taber passagerer til Slovakiets hovedstad Bratislava.

Holland ændrede beslutning

I Holland havde man i 2008 indført passagerafgifter på 11,23 euro for rejser i EU og 45 euro for interkontinentale rejser, men efter et års tid blev afgiften fjernet i juli 2009.

Erfaringerne fra Holland viser tabte milliardindtægter som følge af færre flyafgange, færre arbejdspladser, mindre vækst og regulær passagerflugt til nabolandenes lufthavne i Tyskland og Belgien.

Erfaringerne med passagerafgifterne i EU-landene viser tilsyneladende, at der tabes mere end der vindes.