Pensionsbombe under egenkapitalen hos SAS

Nye regnskabsregler kan få væsentligt negativ indflydelse på egenkapitalen hos SAS. Det fremgår af kvartalsregnskabet fra skandinaviens største luftfartsselskab, der fra 1. januar 2013 skal opgøre pensionsforpligtelserne efter en ny regnskabsmetode.

Kvartalsregnskabet for SAS viste et beskedent overskud før skat på 227 millioner danske kroner for årets første 9 måneder.

Og mens det skandinaviske luftfartsselskab kæmper med sine omkostninger, høje brændstofpriser og fortsat pres på billetprisen, bliver selskabet nu også udfordret på sin egenkapital.

Afkvartalsregnskabet fra skandinaviens største luftfartsselskab fremgår det nemlig, at SAS fra 1. januar 2013 skal opgøre selskabets pensionsforpligtelser efter en ny regnskabsmetode. Og det kan få væsentligt negativ indflydelse på egenkapitalen.

Det er ændringer afregnskabsprincipperne ifølge International Accounting Standards Board, hvor selskaber ifølgeretningslinjerne idet såkaldte IAS 19 Employee Benefitsfremover skal opgøre sinepensionsforpligtelser efter en anden metode.

Ændringerne blev vedtaget i juni 2011 og under afsnittet for selskabets fremtidige risici og usikkerhed skriver SAS i kvartalsregnskabet, at dette vil ske per 1. januar 2013.

Ifølge SAS vil ændringerne “formentligt have en betydeligt negativ effekt på selskabets samlede egenkapital.“

Potentiel pensionsbombe

Dermed gemmer der sig en potentiel pensionsbombe under selskabets egenkapital, hvor de nye regnskabsregler altså kan få væsentligt negativ indflydelse.

Ifølge revisionsfirmaet Deloitte skal ændringen af IAS 19, Employee Benefits forbedre “bestemmelserne om indregning, præsentation og oplysninger vedrørende ydelsesbaserede pensionsordninger samt indregning af fratrædelsesgodtgørelser.“

I en generel kommentar til kunderneskriver revisionsfirmaet Deloitte, at “alle ændringer i den forventede pensionsforpligtelse og i pensionsordningens aktiver skal indregnes straks. Dermed fjernes den nuværende mulighed for at udskyde indregning af visse gevinster eller tab (den såkaldte korridormetode).“

Egenkapitalen i SAS var ved udgangen af september på 14,6 milliarder svenske kroner, og “en betydelig negativ effekt“af regnskabsændringerne kan dermed også få betydning for virksomhedens nøgletal.

I en generel kommentar til sine kunder oplyser revisionsfirmaet Deloitte, atændringerne i regnskabsprincippet i sidste ende også kan få betydning for det enkelteselskabsoverholdelse af lånebetingelser samt muligheden for udbyttebetalinger.