Qantas kigger mod Kina

Fremtidens vækstmuligheder ligger i Kina. Den konklusion er ledelsen hos australske Qantas kommet til, men det skaber stor utilfredshed blandt selskabets medarbejdere.

Det har tidligere været et af verdens mest respekterede og bedste luftfartsselskaber, men i de senere år er australske Qantas gledet ned ad rangstigen.

Selskabets ledelse kigger nu mod nye vækstmarkeder og her er valget faldet på Kina, der af de fleste betragtes som fremtidens vækstmarked for luftfartsindustrien. Ledelsen ser derfor en betydelig fremtid for Qantas på det kinesiske vækstmarked, men det kræver en holdningsændring hos selskabets medarbejdere.

Og for at det kan lade sig gøre mener selskabets ledelse, at fagforeningerne skal opgive deres modstand mod forandringer. Det skriver magasinet Air Transport World.

På et møde i denne uge ved Australia Pacific Aviation Outlook Summit i Sydney advarede koncernchef for Qantas, Alan Joyce, imod fagforeningsledere, der var ude af kontakt med virkeligheden. Ifølge koncernchefen modsætter fagforeningernesig de nødvendige forandringer, blokerer for nye forretningsmodeller og nægter at erkende, at selskabets omkostningsniveau er 25 % højere end konkurrenter som Singapore Airlines.

“Globaliseringen fortsætter med at ændre vores verden grundlæggende og forandrer den måde hvorpå vi arbejder og forbruger – og den skaber ubarmhjertig konkurrence. Globaliseringen kan ikke vælges fra og den er langt fra forbi,“ advarede CEO Alan Joyce.

Ifølge Alan Joyce har Kina allerede 7 af verdens 20 største lufthavne målt på kapacitet og i 2020 vil Kina have 15 byer medflere ind byggere end Sydney.Derfor må Qantas se mod Kina for at sikre sig en del af den fremtidige vækst.

“Jeg mener, at vi har en enestående mulighed for at overskride den naturlige begrænsning af vores markeds størrelse og geografi og dermed blive et vindende austalsk selskab i en globaliseret region og verden,“ forudsiger Qantas-chefen Alan Joyce.

I forvejen har Qantas datterselskabet Jetstar, der opererer Asiens største og hurtigst voksende lavprisflyselskab

Den 24. august ventes Qantas at annoncere en omfattende omstrukturering af de internationale operationer og et nyt joint venture, der skal etablere et luftfartsselskab i Asien.

Qantas eret af verdens ældste luftfartsselskaber ogblev stiftet i 1920 under navnet Queensland and Northern Territory Aerial Services. Qantas blev nationaliseret efter 2. Verdenskrig men privatiseret igen i 1992. Selskabets flåde af Airbus A380-fly fik i november 2010 flyveforbud, efter en stor skade på en af de fire Rolls-Royce Trent motorer, menflyveforbuddet er ophævet igen.

Qantas indgår i oneworld alliancen.