Radisson Blu Hotel Hamburg genåbnet

Efter en omfattende renovering er det 556-værelser store Radisson Blu Hotel i Hamburg genåbnet.

Det største og absolut højeste hotel i Hamburg er Radisson Blu Hotel, der har været en del af byens vartegn siden opførelsen i 1973.

Nu har hotellet gennemført en omfattende renovering ledet af den svenske arkitekt Christian Lundwall. Han har redesignet alle 556-værelser, således at de i dag fremstår i tre forskellige stilarter. “Natural“ værelserne har lyse farvetoner og masser af glas, mens “Urban“ designet repræsenterer moderne storby-stil med egetræsmøbler, trægulve i varme brune toner og med mørktfarvede gardiner. De bedste værelser er indrettet i “New York Mansion“ stil med persiske tæpper og sorte klinker på gulvet.

Radisson Blu Hamburg

Smagfuldt design med Arne Jacobsens “Ægge-stole“

Men ikke alene værelserne har fået en større overhaling. Hotellet råder nu over to restauranter, to barer og et komplet moderniseret lobby-område med to lounges og et særligt fitness-område.

For at understrege, at der er gjort meget ud af designet på det nyrenoverede hotel, er der også blevet plads til de originale Arne Jacobsen-stole “Ægget“, der står ved elevatorerne.

Endelig kan hotellet tilbyde et 2.122 m2 stort konference-areal, med et stort “ballroom“ samt to andre større lokaler til særlige events, hvoraf ét ligger på hotellets 27. etage med udsigt over den nordtyske by.