Risiko for op imod 20 flyaflysninger til Spanien

Den varslede generalstrejke i Spanien i morgen onsdag kan i værste fald betyde op imod 20 flyaflysninger fra lufthavnene i København og Billund. Ruteflyselskaberne tilbyder kunderne refundering af købte billetter eller ombooking til andre afrejsedatoer.

Hvis den varslede generalstrejke træder i kraft i Spanien ved midnatstid, kan op imod 20 flyafgange fra København og Billundtil de spanske destinationer risikere at blive aflyst.

Det er destinationer som Barcelona, Madrid, Málaga, Las Palmas, Palma de Mallorca og Tenerife, der eventuel må stå for skud.

Ikke færre endti rute- og charterselskaber er i risiko-zonen for atblive ramt af aflysninger eller driftsforstyrrelser som følge af generalstrejken. Der er tale om Air Berlin, Cimber Sterling, Iberia, JetTime, Norwegian, Ryanair, SAS, Spanair, Thomas Cook Airlines og Transavia.

Det irske lavprisflyselskab Ryanair garanterer, at alle afgange gennemføres. Til gengæld vil det ikke være muligt for passagererne at indchecke bagage på flyvninger til og fra Spanien denne dato, da det ikke vil kunne håndteres i lufthavnene.

Der er dog forlydender om, at fagforeningerne i samarbejde med myndighederne har aftalt visse minimumstjenester, hvis strejken bliver en realitet. Såledesvil formentlig10 % af indenrigsflyafgangene og op til 40 % af de internationale flyafgange blive gennemført trods strejken.

Disse oplysninger er dog ikke bekræftet fra den Den Danske Ambassade i Madrid, der på Udenrigsministeriets hjemmeside skriver, at det endnu er uvist, i hvilket omfang strejken kommer til at påvirke den internationale transport.

SAS, Spanair og Iberia har meddelt, at passagerne kan få allerede købte billetter refunderet eller alternativt ombooke til en anden flyafgang med selskabet.