CHECK-IN.DK Nyt om luftfart
Tre børn stod i ankomsthallen og ventede på deres forældre, som aldrig kom. Det er et af de billeder, som Niels Hemmingsen stadig husker fra Linate-ulykken i 2001. Dengang havde den nuværende direktør for Aalborg Lufthavn en funktion som Emergency Manager i SAS.
Torsdag er det præcis 25 år siden, at SAS blev ramt af den værste ulykke i selskabets historie. Den 8. oktober 2001 kolliderede et SAS-fly under starten fra Milanos Linate-lufthavn med et mindre privatfly i tæt tåge. SAS-flyet fortsatte efter sammenstødet ind i en hangarbygning, og i alt 118 mennesker mistede livet.
Ulykken indtraf mindre end en måned efter terrorangrebene i USA den 11. september, og for SAS blev det begyndelsen på et omfattende krisearbejde, der skulle strække sig over flere år.
En af dem, der blev involveret i arbejdet, var Niels Hemmingsen, der i dag er administrerende direktør i Aalborg Lufthavn. Han var på daværende tidspunkt relativt ny i SAS og havde blandt andet en funktion som Emergency Manager.
”Vi havde kort efter ’tårnene’ ulykken nede i Linate, der var forfærdelig, og der sad jeg som Emergency Manager i den del,” fortalte Niels Hemmingsen for få uger siden, da han var gæst i podcasten Take Off.
Hundredevis blev involveret
Omfanget af ulykken betød, at SAS aktiverede et stort beredskab. Medarbejdere og forskellige specialistteams blev sendt til Italien, mens der samtidig skulle tages hånd om de mange efterladte.
Ifølge Niels Hemmingsen var alene mellem 200 og 300 psykologer på et tidspunkt involveret internt i arbejdet.
”Vi sendte hold ned også, og der var alle mulige teams, der skulle afsted med identificering og alt muligt, og så var der alle de pårørende, som vi tog hånd om i næsten tre til fire år efter.”
Især ét billede fra dagene omkring ulykken har brændt sig fast i Niels Hemmingsens hukommelse. I ankomsthallen stod en mormor og morfar sammen med tre børn. De ventede på børnenes mor og far, der skulle komme med SAS-flyet. Men de kom aldrig.
”Så kommer det jo tæt på, og så kommer alt det andet bagefter,” lyder det fra Niels Hemmingsen.
Niels Hemmingsen blev selv tilknyttet en amerikansk familie, der havde mistet deres datter i ulykken. Kontakten til familien fortsatte i flere år.
“Det æder lidt af en selv”
SAS mistede også egne medarbejdere i ulykken, og for dem, der arbejdede med kriseberedskabet, handlede opgaven derfor både om at hjælpe de efterladte og tage hånd om kolleger og den øvrige organisation.
”Det vil være løgn at sige, at man ikke bliver påvirket. Selvfølgelig bliver man påvirket. Man er påvirket over, at man mistede kollegaer på den flyvende side, men der er trods alt ikke at glemme dem, der er tilbage, du også skal håndtere.”
Niels Hemmingsen havde samtidig sin egen organisation, hvor medarbejdere skulle hjælpes med at bearbejde oplevelserne. Dengang blev der ifølge ham ikke talt om eksempelvis PTSD på samme måde, som man gør i dag, men konsekvenserne var ikke desto mindre mærkbare.
”Der var masser af følger, der kom ud af det, for oplevelserne var meget intense. Lige så meget man gerne vil hjælpe, så tager det også og æder lidt af en selv under hele forløbet,” erkender Niels Hemmingsen.
Datoen bliver ikke glemt
Niels Hemmingsen har siden været tilbage i Linate, og når kalenderen hvert år viser den 8. oktober, vender tankerne tilbage til begivenhederne i 2001.
”Jeg tænker på det, og det har jeg gjort hvert år. Jeg har også været i Linate siden. Jeg har senere haft kabinen, og der er rigtig mange, man også kender der, og jeg kendte også piloterne, der var på det fly dengang. Så der er alle de hændelser, og de kommer tæt på.”
Torsdag er der gået 25 år siden den tragiske begivenhed. Men for en af dem, der stod midt i SAS’ kriseberedskab, er minderne om den 8. oktober 2001 stadig tydelige.
Podcast-episoden med Niels Hemmingsen kan høres i sin fulde længde på Apple Podcasts, Audible, Podimo og Spotify eller via hjemmesiden Takeoff.dk.
Relaterede artikler:
SAS deltager i stor mindehøjtidelighed i Linate
