Sæson for velgørenhed i luftfarten

De to største britiske luftfartsselskaber easyJet og British Airways lancerer begge velgørenhedsprojekter, der skal rejse penge til henholdsvis Alzheimerforeningen samt den britiske velgørenhedsorganisation Comic Relief.

British Airways og den britiske velgørenhedsorganisation Comic Relief har netop lanceret et helt nyt samarbejde under navnet’Flying Start’.

Målet er athjælpe forsømte og fattige børn over hele verden gennem midler, som British Airways og Comic Relief sammen vil rejse både i luften, på jorden og online.Parterne håber at kunne rejse 70 millioner kroner til sårbare og udsatte børn i hele verden inden 2013.

British Airways har en lang tradition for støtte dårligt stillede mennesker og samfund verden over og alle indtægter fra ’Flying Start-programmet’ vil gå ubeskåret til at forbedre og berige børns liv over hele kloden.

Den britiske velgørenhedsorganisation Comic Relief har til formål at skabe en retfærdig verden uden fattigdom. Organisationen er bedst kendt for sine to store fundraising kampagner – Red Nose Day og Sport Relief.

Også easyJet, der er Europas førende lavprisflyselskab, har tradition for velgørenhedsarbejde. Selskabet har netop startet den årlige indsamling ombord på sine fly til fordel for Alzheimerforeningen ”Alzheimer’s Society”. Alzheimer’s Society er den førende velgørende forskningsorganisation for mennesker med demens samt deres pårørende.

Gennem sommermånederne vil personalet ombord på easyJets fly i hele Europa bede passagerer om at donere deres overskydende ferievaluta. Sidste år indsamlede easyJet over fire millioner kroner til det godgørende formål.