SAS overhalet i punktlighed

Det hollandske luftfartsselskab KLM samt polske LOT har overhalet SAS i punktlighed for november måned.

SAS har igennem det seneste års tid arbejdet meget ihærdigt og dygtigt med selskabets punktlighed.

Det har også givet gode resultater i hovedparten af året, hvor selskabet har toppet punktlighedsstatistikken hos flightstats.com. Vel at mærke, når man frasorterer indenrigsselskaber og regionale selskaber.

KLM aircraft

På den seneste opgørelse fra november måned bliver SAS dog overhalet af polske LOT og hollandske KLM. Men det er marginaler, der skiller parterne. Listen toppes dog af de norske regionale selskab Widerøe, der er et helejet datterselskab i SAS-koncernen.

  1. 1. Widerøe (92,52 %)
  2. 2. Binter Canarias (91,78 %)
  3. 3. LOT Polish Airlines (91,48 %)
  4. 4. KLM Cityhopper (91,42 %)
  5. 5. Vueling Airlines (90,73 %)
  6. 6. KLM Royal Dutch Airlines (90,52 %)
  7. 7. SAS Scandinavian Airlines (90,35 %)
  8. 8. Brit Air (90,03 %)
  9. 9. Germanwings (89,34 %)
  10. 10. VLM Airlines (87,56 %)



Tallene baserer sig på en opgørelse fra FlightStats.com, der indsamler data fra op imod 50 forskellige luftfartsselskaber i Europa – såvel full-service selskaber som lavprisflyselskaber. Definitionen af en ankomsttil tiden er, når flyet parkerer ved standplads indenfor 15 minutter i forhold til tidtabellen.

Det er interessant at konstatere, at det tyske lavprisflyselskab Germanwings har en præcision, der er ganske tæt på SAS. Det tyske lavprisflyselskab etablerer i slutningen af marts måned 2010 en rute fra København til Köln, hvorfra der er videreforbindelse til 13 andre europæiske destinationer.