Norwegian og SAS side om side i Aalborg Lufthavn.

SAS overhalet som mest punktlige flyselskab i Europa

SAS var i 2009 og 2010 samt i løbet af sommeren det meste punktlige blandt de større flyselskaber i Europa. Men i september måned er selskabet blevet overhalet af det norske lavprisflyselskab Norwegian, der fik forholdsmæssigt flere fly frem til tiden end SAS.

SAS er et af de flyselskaber, der optræder i FlightStats.com statistikkerne med punktlighed og regularitet .I juli og august måned var SAS det mest punktlige blandt de større europæiske flyselskaber. Det samme var selskabet i hele 2009 og 2010.

FlightStats Analytics registrerer hver dag bevægelserne på omkring 150.000 flyafgange over hele verden. På basis heraf udgives hver måned en statistik, der viser punktligheden hos de flyselskaber, hvorfra der er opsamlet data.

Hos SAS er der opsamlet data på 22.995flyvninger i september måned, hvoraf 91,74 % ankom til tiden, hvilket vil sige indenfor en margin på 15 minutter i forhold til fartplanen.

Det var samtidig en tilbagegangi punktlighed i forhold til august måned, hvor hele 93,84 % af alle flyvninger ankom til tiden.

Netop denne tilbagegang betød, at SAS måtte se sig overhalet af den norske lavpriskonkurrent Norwegian, der opnåede at 93,20 % af de registrerede flyvninger ankom til tiden. Det svarer til 8.496 af i alt 9.127 registrerede flyvninger.

Fokus på punktlighed

Dermed må SAS se sigdistanceret af den norske ærkerival. Og netop på punktlighed forsøger SAS at differentiere sig fra konkurrenten såvel i reklamerne som i virkeligheden.

“Kom frem til tiden med Europas mest punktlige flyselskab,“ er således et af budskaberne i markedsføringen af SAS.

Et budskab, som det lader til, at Norwegian midlertidigt kan overtage.

“Vi har arbejdet hårdt på at få vores punktlighed forbedret, og det viser tydeligt, at vort arbejde har givet resultat. Det er dejligt, at at vi kan gøreen forskel her,“ siger Norwegians danske presse- og markedschef Johan Bisgaard Larsen.

Og det bliver ikke nogen enlig svale, at Norwegian flyver forbi SAS i punktlighedsopgørelsen. Det agter den norske udfordrer at fortsætte med.

“Norwegian er et selskab, der har meget fokus på punktlighed. Hvis vi vil være noget for forretningsrejsende, er det vigtigt at man kommer frem til tiden. Historisk har vi egentligtikke været så langt bagefter, men vi kommer til at holde større fokus på det fremover,“ siger Johan Bisgaard Larsen.