Den stærkt negative kursudvikling på SAS-aktierne efter onsdagens kvartalsmeddelelse har trukket Cimber Sterling-aktierne med i faldet. Børsværdi faldet med næsten en kvart milliard på 50 handelsdage.
Da Cimber Sterling gik på børsen under stor mediebevågenhed den 1. december kostede énaktie 10 kr. stykket. Da der samletvar udstedt 45.500.000 aktier, var børsværdien af selskabet således455 mio. kroner.
Nu blot50 handelsdage senere er børsværdien mere end halveret. På fondsbørsen lukkede Cimber Sterling i går i kurs 4,74, idet selskabet i dagens løbfaldt med yderligere 5,2 %. Det er de seneste dages uro omkring SAS, der har sendtbørsdebutanten et godt stykke længere ned af kurslisten.
SAS-aktien er siden i onsdags sendt på en decideret rutchetur, idet værdien på blot to dage er faldet medover 20%. Kursen rettede sig dog i går med en fremgang på knapt 3 %.
At Cimber Sterling-kursen også falder skyldes det generelt dårlige luftfartsmarked,et flotårsresultat fra hovedkonkurrenten Norwegian,men angiveligt også det forhold, at der er en betydelig samhandel mellem Cimber Sterling og SAS. Ca. 30 % af Cimber Sterlings omsætning stammer fra samhandel med SAS omkring udlejning af fly og mandskab samt omsætning vedrørende salg af billetter på destinationer, der betjenes af SAS.
Den negative udvikling i Cimber Sterling-aktien betyder, at selskabet lige nu har en markedsværdi på 215,7 mio. kr. Samlet set har investorerne indtil videre mistetnæsten 240 mio. kr. svarende til 52,60 % af investeringen.
Storaktionær |
Antal stk. | % | Værdi 1/12 2009 (tkr) |
Værdi 11/2 2010 (tkr) |
Tab pr. 11/2 (tkr) |
Ree KreditA/S | 5.005.000 | 11,00 % | 50.050 | 23.724 | – 26.326 |
B & MC Holding A/S | 3.000.000 | 6,59 % | 30.000 | 14.220 | – 15.780 |
Bardin ApS | 6.000.000 | 13,19 % | 60.000 | 28.440 | – 31.560 |
Koch & Nielsen ApS | 6.000.000 | 13.19 % | 60.000 | 28.440 | – 31.560 |
Helenia Holding ApS | 6.000.000 | 13,19 % | 60.000 | 28.440 | – 31.560 |
Baseret på lukkekurs 4,74 – 11.februar 2010
Det største tab ligger hos de tre familieselskaber ejet af henholdsvis Jørgen Nielsen, Hans Ingolf Nielsen og Lone Koch, der samlet har mistet op imod 100 mio. kr.. Men også storinvestoren Karsten Ree har måttet se de indskudte50 mio.kr foreløbigt blive reduceret til 23,7 mio. kr.. Også Danfoss-familien taber indtil videre på det sønderjyske luftfartseventyr, idet Bitten og Mads Clausen Fond har mistet knapt 16 mio. kr. på blot50 handelsdage.
En kendt dansk luftfartspersonlighed udtalte på et tidspunkt, “at hvis man var milliardær og ønskede at blive millionær, så skulle man blot investere i luftfart!“. En udtalelse, der kan gå hen at blive en grotesk virkelighed.