Scandic Hotels vil styrke Københavns konkurreceevne

København skal være en mere attraktiv konferenceby. Det vil Scandic Hotels bidrage til gennem udbygningen af Scandic Sydhavnen med 106 værelser. De nye faciliteter forventes at stå færdige den 1. september 2011.

Scandic Hotels vil øge sit bidrag til at styrke Københavns konkurrenceevne som konferenceby.Ifølge Scandic går mange konferencer og events til eksempelvis Berlin og London fremfor København. Derfor mener hotelkæden, at der skal større kapacitet til byen for at skabe større udenlandsk opmærksomhed.

Det står i skærende kontrast tilmange dystre profetier om det københavnske hotelmarked, der i øjeblikket lider under overkapacitet samtidig med, at der er væsentlig større kapacitet på vej i markedet. Crowne Plaza Copenhagen Towers åbnede i Ørestaden i november måned sidste år, mens Tivoli Hotel i centrum af København åbner den 1. juli 2010. Endelig er Bella Sky Comwell Hotel Copenhagen under opførelse og vil stå færdig i sommeren 2011 med 814 nye værelser. Det bliver samtidig Norden største hotel.

Men det afskrækker ikke Scandic-kæden. “København som destination er blevet mere attraktiv, men der har været fokus på, at der ikke er plads nok til store internationale konferencer og events. I Scandic ser vi en vækst og et behov for større og bedre faciliteter i København – på trods af krisen er der stadig en efterspørgsel og et marked for flere konferencer og events i København. De fleste spørger, hvorfor vi vil investere i disse tider, men det er en langsigtet strategi,“ siger Christian Deijenberg, hoteldirektør, Scandic Sydhavnen.

Scandic påbegynder udbygningen alleredei juli måned i år. Hotellet bliver udvidet med 106 værelser og får dermed ialt 387 værelser samt nye konferencefaciliteter med plads til 400 personer.

Hovedstadsområdet har ca. 14.000 hotelværelser, hvor Scandic i dag udbyder ca. 1.620 af disse værelser svarende til knapt 12 %.

“Scandic Sydhavnen skal være Københavns nye diamant og det bedste konferencehotel på det københavnske marked. Min vision er, at tilbyde et moderne og innovativt konferenceprodukt i 2011,“udtaler en optimistsk hoteldirektørChristian Deijenberg fra Scandic Sydhavnen.