SWISS introducerer den 2. juni en ny rute fra Zürich til San Francisco. I den anledning har selskabet lanceret en flower-power kampagne, hvor der kan vindes en Business Class-rejse for to personer, hvis man kan synge Scott McKenzie-klassikeren “San Francisco“.
Det shcweiziske luftfartsselskab SWISS besluttede for nogle måneder siden atgenindsætte to stk. Airbus A340-400 fly, der havde været taget midlertidigt ud af drift
Det betyder bl.a., at selskabet den 2. juni 2010 kan tilføje San Francisco som ny destination i selskabets interkontinentale rutenetværk. Der bliver seks ugentlige afgange fra Zürich til den populære storby på USA´s vestkyst.
Tidtabellen er som følger: (alle ugens dage undtaget tirsdag)
Zürich – San Francisco LX 038 Afg. 13:15 Ank. 16:30
San Francisco – Zürich LX 039 Afg. 19.25 Ank. 15.40+1
I forbindelse med markedsføringen af ruteopstarten har SWISS igangsat en spektakulær kampagne med afsæt i den udødeliggjorte Scott McKenzie-klassiker “San Francisco“ fra 1967
På hjemmesiden singfrancisco.com kan man uploade et videoklip medsin egen version af “San Francisco“. Klippet gøres tilgængeligt for hele verden gennem hjemmesiden, hvor alle brugerne kan stemme på den bedste sang.
Ikke kun de vordende sangstjerner har mulighed for at vinde flybilletter til San Francisco, men også deltagerne i afstemningen kan vinde rejser til hippie-byen på USA´s vestkyst.
Hjemmesiden byder på gedigen underholdning, hvis man er til store solbriller og flower-power tøj og andet godt fra de glade 60´ere.