Boeing 737 MAX (Foto: Boeing)

Skandinavisk luftfartskamp vindes i luften

I 2011 formåede SAS at reducere selskabets enhedsomkostninger med 3,7 procent blandt andet ved hjælp af en række besparelser på landjorden. Konkurrenten Norwegian reducerede i samme periode enhedsomkostningerne med 11 procent ved at indsætte større og mere driftsøkonomiske fly.

Som luftfartsselskab skal man kæmpe sine kampe i luften. Det synes mere end sandt, når man betragter årsresultaterne for Norwegian og SAS, der begge kæmper indædt om herredømmet i skandinavisk luftfart.

Nøgleordet er omkostningseffektiv drift, hvorfor begge selskaber fokuserer på konstant at nedbringe enhedsomkostningerne, hvilket vil sige omkostningerne per produceret flysæde per fløjet kilometer.

SAS har et erklæret mål om at nedbringe enhedsomkostningerne med 3 – 5 procent i de kommende år for at bevare selskabets konkurrencekraft. Det betyder konkret, at det skandinaviske luftfartsselskab skalreducere omkostningerne medomkring 5 milliarder svenske kroner i løbet af 2012-2013.

Det sker først og fremmest gennem besparelser til en samlet værdi af 3,5 milliardersvenske kroner, heraf afskedigelse af 300 administrativt ansatte medarbejdere, hvilketsikrer omkring 1 miliard svenske kroner. De resterende 1,5 milliarder svenske kroner skal hentes ved offensive tiltag, hvor der primært er tale om produktivitetsforbedringer.

I 2011 formåede SAS at nedbringe enhedsomkostningerne med 3,7 procent eksklusive omkostninger til brændstof.

Markant reduktion af enhedsomkostninger

Anderledes ser det ud hos konkurrenten Norwegian. Det norske lavprisflyselskab reducerede i 2011 enhedsomkostningerne med 11 procent eksklusive omkostninger til brændstof.

Det skete primært gennem indfasning af nye og større Boeing 737-800 fly med 186 sæder til erstatning for de ældre Boeing 737-300 fly med 148 sæder. Samtidig blev belægningsprocenten øget med to procentpoint til ialt 79 procent, hvilket således også har haft en gavnlig effekt på enhedsomkostningerne.

Norwegian har samtidig udvist rettidig omhu ved i tide at haveindgået aftaler om køb af nye fly. Alene i 2012 leveres 13 nye Boeing 737-800 fly direkte fra Boeing-samlefabrikken i Renton ved Seattle, ligesom selskabet for nylig kunne løfte sløret for en gigantordre på 222 nye fly til en værdi af 123 milliarder danske kroner.

SAS må derimod vente med levering af de bestilte30 nye Airbus A320neo fly til anden halvdel af 2016, idet flyordren først blev afgivet i 2011.

I 2006 præsterede SAS et gigantoverskud på 4,7 millarder kroner, men har siden 2008 måtte slæbe rundt på store milliardunderskud. Havde SAS for 5-10 år siden haft en mere fremsynet flådestrategi og havdetaget entidligere beslutning om anskaffelse af nye fly, kunne dette i dag have hjulpet SAS til at sikre en mere omkostningseffektiv drift i et særdeles vanskeligt marked.

I stedet må SAS kæmpe sig igennem krisen medkonstante spareplaner og effektiviseringsprogrammer, mens konkurrenten Norwegian i øjeblikket kan høste fordelene af at have været fremsynet med kontraheringen af nye fly.

Derfor vil kampen om det skandinaviske luftfartsmarked blive afgjort i luften.