Spar op til 40 % ved at skifte fly undervejs

Ifølge rejsesøgemaskinen Travelmarket er der op til 40 % at spare på interkontinentale rejser, hvis man tager et flyskifte undervejs. Det viser seneste udgave af Dansk Flyprisindex.

Mon ikke de fleste ved, at det er dyrest af flyve direkte og nonstop mellem to destinationer. Men det er de færreste tilfælde, hvor det bliver dokumenteret og sammenlignet.

Iseneste udgave af Dansk Flyprisindex, der udgives hver 4. uge, har Travelmarket.dk fundet et par eksemplerved rejser til henholdsvis Bangkok og New York.

København-Bangkok

Billigste mulighed fra København til Bangkok er ifølge Dansk Flyprisindex selskabetSWISS via Zürich. Her skal der betales 4.888 kr. for en returbillet, hvis der rejses i uge 40.. Flyver man direkte med Thai Airways eller SAS skal der betales henholdsvis 5.664 kr. og 8.328 kr. for en returbillet.

Det betyder, at der er dokumenteret en besparelse på 3.440 kr. eller 41 % mellem billigste mulighed med mellemlanding – og den dyreste direkte rute, som i dette tilfælde er SAS.

København – New York

Går rejsen til New York er Iceland Express billigste mulighed med mellemlanding i Keflavik på Island, selvom Iceland Express markedsfører ruten som værende direkte. Her koster en returbillet med afrejse i uge 40 i alt 2.910 kr., mens der skal betales 4.700 kr. for en returbillet med SAS, hvis man ønsker at flyve direkte.

Der kan også flyves direkte mellem København og New York med de to amerikanske flyselskaber Continental og Delta. Her vil priserne være henholdsvis 3.962 kr. og 4.622. Så i dette tilfælde vil der være en besparelse på 1.790 kr. svarende til 38 % ved at vælge billigste rute med mellemlanding frem for den dyreste direkte rute.

“Eksemplerne viser, at forbrugerne stadig kan spare mange penge ved at være bevidste om de alternative rejseruter, samt hvordan man skaber overblikket over de samlede tilbud i markedet. Besparelser på op til 40 % ved anvendelse af indirekte rejseruter er ikke et særsyn,“ vurderer adm. direktør Ole Stouby fra rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk.

Link: Dansk Flyprisindex