Stadig faldende hotelpriser i Danmark

Fra 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2010 faldt prisen for et hotelværelse pr. nat i Danmark med hele 7 procent, hvilket var et af de største prisfald i Europa. Det viser seneste udgave af Hotel Price Index fra Hotels.com.

For første gang siden slutningen af 2007 steg den gennemsnitlige globale pris på hotelværelser i dette års andet kvartal med 2 % sammenlignet med samme periode året før.Det viser seneste udgave af Hotel Price Index fra Hotels.com.

Men i Danmark fortsætter priserne med at falde.Fra 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2010 faldt prisen for et hotelværelse pr. nat i Danmark med hele 7 %, hvilket var et af de største prisfald i Europa.

Generelt oplevede de fleste europæiske lande dog prisstigninger. Største prisstigninger kunne registreres i Storbritannien, hvor den gennemsnitlige pris for en hotelovernatning stegmed 11 % i årets andet kvartal sammenlignet med samme periode året før.

På globalt plan steg hotelpriserne med 2 % i 2. kvartal af 2010 efter syv kvartaler i træk med dramatiske fald. Det kunne derfor tyde på, at der er en stabilisering på vej.

Vurderer man de forskellige verdensdele separat,steg gennemsnitspriserne med1 % i Europa og Caribien, mens priserne steg med 3 %i Nordamerika og Latinamerika. I Asien forblev hotelpriserne i 2. kvartal 2010 på samme niveau som samme periode året før.

”Trenden indenfor hotelpriser frem til slutningen af 2. kvartal 2010 bekræfter, at der er en stabilisering undervejs i hotelindustrien, og at der er tegn at spore på en bedring. Hotelpriserne ser ud til at have nået bunden i første halvdel af 2010, og er på det seneste steget med 2 % sammenlignet med det foregående år, hvilket er første gang, at priserne stiger siden 2007. Nogle af de nøglefaktorer, som har været medvirkende til, at hotelpriserne stabiliserede sig eller endda steg i år, er en stigning i antallet af forretningsrejser, en generel forbedring af de makroøkonomiske forhold på globalt plan samt færre byggerier af nye hoteller og hotelværelser,” udtaler David Roche, global direktør for Hotels.com.

Hotels.com er en hotelbookingportal med mere end 120.000 tilknyttede hoteller kloden rundt. På baggrund af bookingdata fra størstedelen af disse hoteller tegner prisindekset et velfunderet billede af prisudviklingen på globalt plan.