Luftfartsselskaberne konkurrerer ikke blot på priserne. Man forsøger også at vinde kundernes gunst ved at tilbyde adgang til den nyeste teknologi og smarte gadgets – såvel på landjorden som i luften. Finnair og airBaltic er således kommet med på iPad-bølgen.
Kravene til inflight-entertainment ombord på flyene er stigende. Det samme gælder på landjorden, når de mange flyrejsende skal fordrive ventetiden i lounges i lufthavnene.
Letlands nationale luftfartsselskab, airBaltic er såledesdet første flyselskab i Europa, der indfører iPads som en del afselskabets inflight entertainment program.
Dermed vinder det baltiske flyselskab på målfoto foran konkurrenten Finnair, der også er på vej med iPads. Hos airBaltic har passagererne nu fået mulighed for at slappe af med film, musik, spil eller at læse nyheder fra elektroniske medier på en Apple iPad. En iPad kan bedst beskrivessom en mellemting mellem en smartphone og en pc, men med berøringsfølsom skærm.
Tero Taskila, der er koncernsalgsdirektør hos airBaltic udtaler: “Kun ét andet flyselskab i verden tilbyder deres kunder iPads. Vi er utrættelige i vores jagt efter nye muligheder for at øge vores service med den nyeste teknologi. Denne fokusering indbragte os for nylig en særlig Pacesetter 2010-hæderspris fra jurien for Budgies World Low Cost Airline Awards“.
Men nu har Finnair også lanceretApples iPad iselskabets Via Lounge i Helsinkisamt ombord på flyvninger til Hong Kong. Finnairs iPad er fyldt med underholdning i form af aviser, magasiner, film, tv-serier og spil til fri afbenyttelse. Dertil kommer flere spændende applikationer inklusiv Finnairs eget program, der giver mulighed for kundefeedback.
“Vi søger hele tiden ny innovativ produktudvikling. Finnair er det første europæiske flyselskab, der laver egen iPad research-applikation,“ siger Finnairs vicepræsident for marketing, Jarkko Konttinen.
Apples iPad blev præsenteret den 27. januar 2010 og først frigivet til salg i slutningen af marts måned.
—
Foto: AirBaltic er det første europæiske flyselskab, der tilbyder iPads ombord, mens Finnair er det første selskab med egen iPad-applikation.