Tilbageslag for egyptisk turistindustri

Urolighederne i Egypten kommer på et ubelejligt tidspunkt for de europæiske rejsearrangører og landets turistindustri. Der har ikke været alvorlige terrorhændelser rettet mod turister i snart fem år, hvorfor de store rejsekoncerner har øget aktivieterne i landet betydeligt. Men meget af den genvundne tillid er sat over styr i løbet af blot få dage.

Rømningen er de egyptiske feriedestinationer tager til i styrke efter at mange landes udenrigstjenester søndag skærpede rejsevejledningen til Egypten som følge af folkeopstanden og de efterfølgende uroligheder.

Egyptens regering har ellers gennem de seneste 10 år gennemført en massiv indsats for at sikre et bedre renommé for Egypten som turistland. Det skete isærefter overfaldet på udenlandske turister i Luxor i november 1997 samt hyppige terrorangreb i årene 2004 til 2006.

Tilliden var ved at være genvundet til Egypten, hvorfor rejsekoncerner som TUI, Kuoni og Thomas Cook har været klar til at øge investeringerne i landet.I oktober åbnede Spies eksempelvis et nyt SunGarden Resort i Sharmel-Sheikh, mens Spies efter planen skulle tage det nye Sunwing Waterworld Resort Makadi Beach i brug i næste måned.

Over 100.000 danske turister i 2010

Det er den relativt høje hotelstanddard til overkommelige priser, som danskere og andre europæiske turister har fået øje på.Samtidig er det efterspurgteall-inclusive koncept særdeles veludbygget i Egypten. Herudover skal man ikke glemme, at landets klima er garanti for en solsikker ferie i vinterhalvåret.

I 2006 besøgte ca. 38.000 danskere Egypten. Et tal der er tredoblet ved udgangen af 2010, hvor der var over 100.000 danske turister i Egypten. Det svarer til knapt 8 procent af samtlige danske charterrejsende på årsbasis.

Hændelser i Egypten fra 1997 – 2010

En række af de “hændelser“ i Egypten, der har haft indflydelse på turismen gennem de seneste 15 år er nævnt i det følgende:

22-02-2009: Fransk turist dræbt og 18 særet efter bombeeksplotion i Khan e-Khalil kvarteret i Cairo.
24-04-2006: 18 dræbt ved tre eksplosioner i badebyen Dahab – fem danskere blev såret, heraf den ene alvorligt.
23-07-2005: Op imod 90 dræbte af tre bilbomber i Sharm el-Sheik.
30-04-2004: Selvmordsbomber sårede syv personernær museum i Cairo.
07-04-2004: Selvmordsbomber dræbte tre turister på en bazar i Cairo.
07-10-2004: Bombeangreb i strandområde nær den israelske grænse. Ialt 35 personerblev dræbt.
17-11-1997: 58 turister og fire egyptereblev skudt ned ved et tempel i Luxor

Historien viser dermed, at Egypten som rejseland hidtil har haft et relativt blakket ry grundet de mange terroraktioner.

Den nuværende folkeopstand synes kun at være i en egentlig begyndelsesfase. Da Kina blev udsat for uroligheder, der resulterede i militærets indgriben på Den Himmelske Freds Plads i Beijing den 4. juni 1989 gik der mere end et år, førend der igen var danske turister tilbage i Kina. Dengang måtte de europæiske lande evakuere turister i tusindvis med særfly.

Så galt er det endnu ikke fat i Egypten, men den seneste uges begivenheder vil utvivlsomt komme til at betyde et alvorligt tilbageslag for landets turistindustri.

Foto: Sfinksen foran Khefren-pyramiden i Giza trækker mange turister til Egypten.