Titanic-krydstogter er et hit

Søndag nat var det præcis 100 år siden krydstogtskibet RMS Titanic sank på sin joumfrurejse. Krydstogter i Titanics kølvand blev arrangeret af et britisk rejsebureau med start i enten Southhampton eller New York. Passagererne oplevede mindehøjtidelighed til søs.

Natten mellem den 14. og 15. april 2012 var det præcis 100 år siden Titanic’s navn blev indskrevet i historiebøgerne.

Der flydende palads overgik alle hidtidige skibe i storhed og luksus og var højdepunktet af industriel produktion og håndværksmæssig formåen.

Skibet var ejet af det britiske White Star Line og var udstyret med et moderne skotsystem med vandtætte rum, og blev i praksis anset for synkefrit. “Not even God himself could sink this ship,” som en ansat hos rederiet udtalte da skibet løb af stabelen i 1911.

Men få dage ind i sin jomfrurejse ramte Titanic det skæbnesvangre isbjerg i farvandet omkring Newfoundland. Tyveminutter over to om natten den 15. april 1912 sank Titanic til Atlanterhavets bund efter kollisionen.Af skibets mere end 2.200 passagerer overlevede blot 705.

Mindehøjtidelighed til søs
Al forsigtighed var kastet over bord i tiltro til teknologiens overlegenhed. Blandt skibets passagerer var en lang række af datidens kendte og rigeste mennesker.

I 100 året for den utænkelige katastofer er krydstogter, der følger i Ttianics køldvand blevet et hit.

Der har været kritik af kommercialiseringen af katastrofen, men flere rederier har i anledning af 100 års dagen arrangeret krydstogter med samme rute som Titanic, eller til det sted hvor Titanic sank.

Blandt andet har det britiske rejsebureau Miles Morgan Travel arrangeret to forskellige krydstogter.

Det ene “Anniversary Cruise“ afgik fra New York den 10. april og lagde til i Halifax den 12. april. Mange af de døde fra Titanic blev begravet i den canadiske by.

Og den 15. april kl. 02.20 befandt skibet sig på positionen for Titanics forlis, og afholdt en mindehøjtidelighed.

Et andet “Memorial Cruise“ afgik fra Southampton den 8. april og fulgte i kølvandet på Titanic indtil man ligeledes deltog i mindehøjtideligheden til søs på 100 årsdagen.

Katastrofen fascinerer stadig.