571.803 fulgte danske Christina

Finnairs såkaldte ‘Quality Hunters’ har afsluttet jagten på kvalitet på rejserne til Europa, Asien og USA. Og læserne har truffet en afgørelse. Danske Christina Lund Sørensen er valgt som Top Quality Hunter på baggrund af en afstemning blandt nogle af de 571.803 personer fra 189 lande, der har fulgt kvalitetsjægerne.

Finnair søgte i efteråret efter “kvalitetsjægere“, der skulle vurdere fly, lufthavnen og destinationer på selskabets rutenet. Da ansøgningsfristen udløb, var der indkommet i alt 5.200 ansøgninger fra repræsentanter i 89 lande. Blandt alle ansøgere blev der i begyndelsen af oktober måned valgt i alt 4 kvalitetsjægere, hvoraf tovar briter, envar tysker og den sidstevar dansker.

Den danske repræsentant var skribent og tv-journalist Christina Lund Sørensen fra København. Hunhar bl.a. tidligere rapporteretfra det indonesiske valg for dansk tv, og hun var den sidste danske journalist tilbage i den røde zone i forbindelse med protesterne i Bangkok i maj måned i år. Udover dækning af politik og aktuelle begivenheder har den danske kvalitetsjæger også været beskæftiget med livsstilsemner.

I alt 571.083 personer fra 189 lande har fulgt Christina og de øvrige tre Quality Hunters på rejser rundt i Europa, Asien og USA. Alle har deskrevet deres uforbeholdne meninger om flyrejser og lufthavne. Det har de gjort som Finnairs uafhængige rådgivere.

De har sammenlagt besøgt 50 byer i 23 lande og delt deres personlige rejsefortællinger med deres trofaste læserskare på den særlige Rethink Quality hjemmeside,Eventyret sluttedemed et stop ved Finnairs hovedkvarter i Helsinki til en snak om de seneste måneders eventyr.

”Vi er meget tilfredse med det arbejde, vores Quality Hunters har udført. Finnair vil gerne takke Christina, Ella, Warren og Wolfgang for deres dedikerede løsning af opgaven,” siger Finnairs direktør for Marketing Innovation, Antti Nieminen.

Tusindvis af læsere har talt og med mere end 1.300 stemmer blev danske Christina Lund Sørensen valgt som Top Quality Hunter.

”Jeg håber, vi har inspireret folk til deres rejse, og at vi har inspireret Finnair til at nå det kvalitetsniveau, som de ønsker at være forbundet med,” siger Christina Lund Sørensen, der vil bruge sin rejsepræmie til en tur til Japan med en ven.

Foto: Christina Lund Sørensen blev valgt som Top Quality Hunter blandt de fire udvalgte Finnair ‘kvalitetsjægere’.