SAS har i løbet af 2025 og 2025 sikrede sig syv europæiske førstepladser og fire globale i Ciriums punktlighedsanalyser. Dermed understreger selskabet, at den høje punktlighed ikke er et forbigående fænomen.
Nordisk luftfart har stolte traditioner i Ciriums On-Time Performance-analyser, der udgives hver måned og viser, hvilke flyselskaber, der er de mest rettidige i forskellige regioner i verden.
I 2025 dystede SAS i mange måneder med Icelandair om at være det mest punktlige flyselskab, og i år finder rivaliseringen sted mellem SAS og Norwegian.
De friske punktlighedtal fra august er netop landet, og de viser, at SAS endnu engang er det mest punktlige flyselskab i Europa. I alt 85,89 procent af samtlige 23.012 flyvninger var rettidige ved ankomst, hvilket var nok til at sikre førstepladsen.
Finnair sneg sig ind på andenpladsen med 80,40 procent rettidighed baseret på 10.519 flyvninger, mens Norwegian måtte nøjes med en fjerdeplads med 79,97 procent og 15.993 flyvninger.
Rettidighed defineres her som en ankomst inden for 15 minutter af tidtabellen.
Syv europæiske topplaceringer
Med den seneste førsteplads har SAS sikret sig syv topplaceringer i Europa samt fire globale topplaceringer i løbet af 2025 og 2026.
”At vi endnu en gang bliver kåret som Europas mest punktlige flyselskab, er vigtigt, fordi punktlighed er en af de mest håndgribelige måder, hvorpå vi skaber værdi for vores kunder.
Uanset om de rejser i forbindelse med arbejde, skal videre med et andet fly eller er på vej hjem til familien, er vores kunder afhængige af, at vi får dem frem til tiden. Resultatet afspejler den store indsats fra medarbejderne på tværs af SAS og vores fortsatte fokus på at gøre rejsen så smidig, pålidelig og forudsigelig som muligt,” siger Paul Verhagen, kommerciel direktør i SAS.
CPH slået af Oslo og Arlanda
Det er ikke kun de nordiske flyselskaber, der klarer sig godt i Ciriums analyser. Lufthavnene i Norden har også tradition for solide resultater, selvom det sjældent bliver til topplaceringer.
I kategorien med de største lufthavne opnåede Oslo Lufthavn i august en placering som nummer 11 ved at sikre, at 85,15 procent af samtlige 19.063 afgange var rettidige. Arlanda kom ind som nummer 15 med 84,08 procent baseret på 16.992 afgange, mens Københavns Lufthavn klarede sig til en 16. plads med 83,71 procent og 23.994 afgange.
Helsinki Lufthavn er med i kategorien over de mellemstore lufthavn, og her blev det til en 17. plads med 79,52 procent rettidige afgange af samlet 13.056.
Endelig var der pæne placeringer til to norske lufthavne i kategorien med de mindre lufthavne. Trondheim-Værnes sikrede sig en ottendeplads med 88,13 procent i rettidighed med samlet 3.908 afgange, mens Bergen-Flesland ramte 87,51 procent og 6.785 afgange.
Relaterede artikler:
SAS slog Norwegian på punktlighed

CHECK-IN.DK Nyt om luftfart


