CHECK-IN.DK Nyt om luftfart
BOGANMELDELSE: Efter 45 år i SAS sluttede Bibi Juul-Hansens arbejdsliv med alvorlig stress og en fyring. Hendes personlige beretning er også historien om en generation af SAS-ansatte, der blev indhentet af udviklingen i luftfarten.
Det hed sig mange år i SAS, at man enten er gift med SAS eller med en, der arbejder i SAS. For Bibi Juul-Hansen var det begge dele. Hun var gift med SAS, hvor hun også fandt sin ægtefælle, og hun viede stort set hele sit arbejdsliv til det skandinaviske flyselskab.
Allerede som seksårig fik hun en SAS-Viking-flyvinge i plast af sin farbror, og fra det øjeblik drømte hun om en dag at bære den samme vinge på sin egen SAS-uniform.
Drømmen gik i opfyldelse i 1978, da hun blev ansat som trafikelev i SAS. Det blev begyndelsen på et 45 år langt arbejdsliv, der førte hende gennem adskillige afdelinger på jorden og senere om bord på flyene, hvor hun avancerede til purser og gennem 24 år også fungerede som instruktør.
Men det blev ikke den lykkelige kærlighedshistorie, hun havde forestillet sig. Efter 45 års ansættelse sluttede arbejdslivet med en stresssygemelding og en efterfølgende afskedigelse. Det er denne udvikling, der er omdrejningspunktet i bogen Da mit SAS-hjerte holdt op med at slå.
Som et trafikuheld i slowmotion
At læse bogen er på nogle måder som at overvære et trafikuheld i slowmotion. Man fornemmer efterhånden, hvor fortællingen bevæger sig hen, men kan ikke gøre noget for at ændre udfaldet.
Bibi Juul-Hansen begynder sin beretning med en smittende begejstring for SAS og det arbejdsliv, der åbner sig foran hende. Hun tager læseren med rundt i de forskellige afdelinger i Københavns Lufthavn, hvor hun som elev lærer virksomheden og luftfartens mange funktioner at kende.
Det er samtidig et interessant tidsbillede af et SAS, der på mange områder var væsentligt anderledes end det selskab, vi kender i dag.
Men efterhånden som årene går, forandrer fortællingen karakter. Begejstringen afløses gradvist af frustrationer over ledelsen, kollegerne og arbejdsforholdene. Den positive energi siver langsomt ud af fortællingen, og som læser mærker man desværre den samme udvikling.
Det er bogens grundlæggende problem. I stedet for at fastholde læseren med en fortælling om et langt og usædvanligt arbejdsliv kommer utilfredsheden til at fylde stadig mere.
Tiden kan have indhentet en SAS-generation
Bibi Juul-Hansens historie kan også læses som fortællingen om en generation af SAS-ansatte, der blev indhentet af udviklingen i luftfarten.
Da hun begyndte som trafikelev i 1978, var SAS en prestigefyldt arbejdsplads, hvor mange medarbejdere udviklede en stærk loyalitet over for selskabet. Man arbejdede ikke blot for SAS. Man var en del af SAS, og for mange blev virksomheden en væsentlig del af deres identitet.
Men gennem de følgende årtier ændrede luftfarten sig grundlæggende. Deregulering, lavpriskonkurrence, effektiviseringer og gentagne økonomiske kriser tvang SAS til at tilpasse sig en ny virkelighed.
Forandringerne blev særligt markante under og efter coronapandemien, hvor mange ansatte blev afskediget. Da trafikken vendte tilbage, blev nogle tilbudt ansættelse i de nye produktionsselskaber SAS Link og SAS Connect på andre vilkår end dem, de tidligere havde haft. Det blev et markant brud med den virksomhedskultur, som mange af de erfarne SAS-medarbejdere var vokset op med.
Bibi Juul-Hansen skriver selv i bogens afslutning, at arbejdspladsen under og efter corona ændrede sig til ukendelighed med en ny koncernchef, og hun beklager, at det oprindelige SAS-DNA forsvinder.
Det er måske bogens vigtigste erkendelse. For det SAS, som Bibi Juul-Hansen forelskede sig i som barn, eksisterede ikke længere i den form, hun kendte. Alligevel synes hun at have fastholdt forventningerne til det selskab, hun engang blev en del af.
Måske er det netop her, man finder en del af forklaringen på den frustration og bitterhed, der gradvist kom til at præge hendes fortælling. Det, der tidligere havde været hendes styrke – loyaliteten, engagementet og perfektionismen – kan med tiden være blevet en belastning i en organisation, hvor fleksibilitet, effektiviseringer og økonomiske hensyn i stigende grad satte dagsordenen.
Men der er også en anden side af historien. SAS var nødt til at forandre sig for at overleve i en branche, hvor konkurrencevilkårene var blevet fundamentalt anderledes. Spørgsmålet er derfor ikke kun, om SAS svigtede sine loyale medarbejdere, men også om nogle af de ansatte havde svært ved at acceptere, at det gamle SAS ikke kunne fortsætte på de samme betingelser.
Alt for mange navne og detaljer
Bogen er en særdeles detaljeret gennemgang af 45 år i SAS. Utallige tidligere kolleger og chefer bliver nævnt ved navn, og læseren præsenteres for en lang række episoder fra både arbejdslivet og det sociale fællesskab.
For tidligere SAS-medarbejdere vil mange af navnene og begivenhederne givetvis vække minder. Men for læsere uden en personlig tilknytning til selskabet bliver de mange detaljer snarere en hindring end en styrke. Man savner en mere konsekvent redigering, hvor de væsentlige begivenheder får plads, mens de mange navne og mindre betydningsfulde episoder sorteres fra.
Dermed kommer bogen til at fremstå mere som en personlig erindringsbog for en relativt snæver kreds end som en fortælling, der for alvor kan appellere til et bredere publikum med interesse for luftfart og SAS’ historie.
Kritiske beskrivelse af passagerer og kolleger
Bibi Juul-Hansen fremstår som et menneske med et stort engagement, en stærk pligtfølelse og en udpræget sans for detaljer. Hendes mange fest- og lejlighedssange vidner samtidig om en kreativ og social side, der utvivlsomt har bidraget positivt til fællesskabet gennem årene.
Men hendes beskrivelser af episoder med kolleger og passagerer efterlader også indtrykket af en medarbejder, der til tider kan have været meget regelbundet og mindre tilbøjelig til at acceptere afvigelser fra de fastlagte procedurer.
Det kommer blandt andet til udtryk i fortællingen om en kendt dansk popmusiker fra Aarhus, som hun som nyuddannet trafikassistent udstedte en af sine første flybilletter til. Musikeren, hvis navn nævnes i bogen, beskrives dengang som flink og uden nykker, men får efterfølgende kritik for angiveligt ikke altid at sætte sig på den klasse, han har betalt for.
Det er en unødvendig oplysning, som hverken bidrager væsentligt til fortællingen eller giver den omtalte person mulighed for at komme til orde.
Andre steder bliver tidligere chefer og kolleger genstand for tilsvarende kritiske beskrivelser. En tidligere basechef karakteriseres eksempelvis som totalt uegnet og bliver udstillet for manglende viden. Det er svært at se, hvad disse stærkt personlige vurderinger tilfører bogens overordnede fortælling.
Der er dog også positive skudsmål. Blandt dem er eksempelvis tidligere SAS-topchef Jan Carlzon, Niels Hemmingsen, der i begyndelsen af 2000’erne var basechef i SAS i Danmark og i dag er direktør i Aalborg Lufthavn samt Gitte Leonce, der er chef for kabinepersonalet i SAS.
Men det samlede indtryk bliver, at fortidens SAS i forfatterens øjne var et bedre sted at arbejde, og at forandringerne gennem årene gradvist fjernede det selskab, hun engang forelskede sig i.
En kærlighed der ikke blev gengældt
Da mit SAS-hjerte holdt op med at slå er først og fremmest historien om et menneske, der identificerede sig så stærkt med sin arbejdsplads, at grænsen mellem arbejdsliv og privatliv tilsyneladende blev udvisket.
Bibi Juul-Hansen gav SAS sit engagement, sin loyalitet og en stor del af sit liv. Men da arbejdslivet sluttede, stod hun tilbage med en oplevelse af, at selskabet ikke havde gengældt hendes indsats.
Prisen for det hele er en alvorlig stresssygdom med angst i en sådan grad, at hun i dag ikke kan opholde sig i elevatorer, små rum og slet ikke i et fly. “Men jeg er i live, og det er jeg taknemmelig over,” skriver Bibi Juul-Hansen i efterskriftet.
Bogen er mest interessant for tidligere og nuværende SAS-ansatte, som kan genkende miljøerne, personerne og begivenhederne. For den almindeligt luftfartsinteresserede læser er der længere mellem de øjeblikke, hvor fortællingen for alvor løfter sig.
Bibi Juul-Hansen mistede efter 45 år sit arbejde i SAS. Men måske havde hun allerede mange år tidligere mistet det SAS, hun forelskede sig i som seksårig. Hun havde blot svært ved at erkende det.
Det er forlaget Forfatterskabet.dk, der har udgivet Da mit SAS-hjerte holdt op med at slå. Vejledende udsalgspris er 299 kroner (paperback, 276 sider).
