Aalborg Lufthavn på vej mod 150.000 chartergæster

Rejsearrangøren Star Tour udvider i vinterprogrammet og det kommende sommerprogram fra Aalborg Lufthavn. Star Tour er dermed godt på vej til at erobre 50 % af chartermarkedet fra Aalborg Lufthavn, hvilket samtidig betyder af lufthavnen er stærkt på vej mod 150.000 charterrejsende.

Star Tourhar succes med satsningen i det jyske chartermarked. Der er vækst i afgange og passagerer i såvel Billund, Århus og Aalborg.

I denne vintersidder Star Tour på 41 % af charterrejsemarkedet fra Aalborg Lufthavn, hvilket gør rejsearrangøren til den foretrukne blandt nordjyderne.

“Vi åbner to nye ruter fra Aalborg. Det er Hurghada i Egypten til vinter og Dalaman i Tyrkiet til sommer, hvor vi øger rejseoplægget med ca. 40 % totalt. Det betyder et endnu bredere udbud af hoteller og feriemuligheder for nordjyderne, blandt andet mange all inklusive hoteller, Blue Village børnehoteller og en masse strandhoteller,“ fortæller Stig Elling, der er salgsdirektør i Star Tour.

Udover Hurghada flyves der også Tenerife og Gran Canaria fra Aalborg Lufthavn i vintersæsonen. Men også Thailand er kommet på programmet med to afgange, henholdsvis 2.januar og 13. februar.

“Vi satser primært på de sikre og klassiske rejsemål fra de jyske lufthavne, men vi vil lejlighedsvis omdirigere et par afgange fra langruternetil Billund, Aalborg og eventuelt Aarhus Lufthavn fremover,“ fortæller Stig Elling.

Salgsdirektørenunderstreger, at Københavns Lufthavn er stedet, hvor Star Tour“eksperimenterer“ med nye destinationer. Det vil ikke kunne ske i det jyske marked.

“Vi overvejer dog at præsentere De Kapverdiske Øer fra en af de tre jyske lufthavne i nær fremtid,“afslører Stig Elling overfor CHECK-IN.dk.

I den kommende sommer flyver Star Tour i alt syv serier fra Aalborg Lufthavn. Det er først og fremmest nyheden Dalaman i Tyrkiet, der starter allerede den 31. maj med JetTime som operatør. Men også Tunesien, Antalya, Mallorca, Rhodos og Vestkreta er på programmet. Udover JetTime som hovedoperatør anvender Star Tour også luftfartsselskaber som tunesiske Nouvelair, tyrkiskeFreebird samt de spanske selskaber Iberworld og Spanair.

“Vi har store forventninger og stor optimisme omkring den kommende sommer ud af Aalborg Lufthavn og generelt, efter denne sommer der har været den bedste i hele Star Tour historie, både indtjeningsmæssigt og passagermæssigt. Selvom vi allerede er den største rejsearrangør i Nordjylland, går vi efter at få en markedsandel på 50 % over de næste tre år, så nordjyderne kan se frem til endnu mere at vælge imellem fremover,“ slutter Stig Elling.

Foto: Personalet i Aalborg Lufthavn er klar til at tage imod endnu flere chartergæster fra bl.a. Star Tour.