Air Canada henter ny Norden-chef hos SAS

Det bliver den tidligere Senior Manager hos SAS Cargo Group, Marc Sam, der 1. juni 2010 ansættes som ny nordisk chef hos Air Canada. En af de første opgaver bliver at forberede åbningen af den nye rute fra København til Toronto, der igangsættes den 25. juni.

Air Canada har med ansættelsen af en ny nordisk chef skabt et større grundlag for det arbejde, som GSA-virksomheden Airline and Travel Marketing dygtigt har udført på vegne af Air Canada i Norden.

Med en nyudnævnt nordisk chef er GSA-samarbejdspartneren samtidig kommet meget tættere på beslutningerne, således at selskabet kan operere mere effektivt i et stærkt konkurrencepræget marked.

Den nye nordiske chef bliver Marc Sam, der 1. juni overtager det samlede ansvar for alle operationer og salg- og marketingaktiviteter i regionen. Den nordiske region omfatter Skandinavien, Finland og Baltikum.

Marc Sam (48) har et imponerende CV, der bl.a. omfatter en HD-uddannelse i henholdsvis finansiering, afsætningsøkonomi og strategi og ledelse fra Copenhagen Business School.

Den nye Air Canada-chef kommer direkte fra SAS Cargo Group, hvor han har været beskæftiget siden 2003 som Senior Manager for Global Sales / Strategic Network Development.

Men CV´et omfatter også en periode i SAS Airline som henholdsvis Business Controller og senere Head of Business Analysis & Planning. Også MyTravel (Ving) har haft glæde af Marc Sam, hvor han i en kort periode var marketingchef.Herudover figurererTDC Kabel TV (nu You See), den svenske dotcom-virksomhed Adera+ samt Lowe Worldwide på Marc Sam´s omfattende CV.

“Jeg ser frem til at arbejde for et så anerkendt luftfartsselskab som Air Canada og til at tackle de spændende udfordringer, som vi vil møde i regionen,“udtaler Marc Sam i en pressemeddelelse.

I det tætte samarbejde mellem Air Canada og Airline and Travel Marketingskal Rosita Jonsson som salgscheflede et nyudvidet salgsteam.

Fredag den 25. juni åbner Air Canada med flight AC883den nye rute fra København til Toronto, hvor der vil blive udbudt fem ugentlige afgange.

Læs også:

SAS og Air Canada i code-share samarbejde
Air Canada reducerer afgange før åbning af København-rute