Air France gør Dreamlineren til en drøm

Anmeldelsen dækker over en rejse med Air France på Business Class fra Detroit til Paris-CDG som en del af en samlet rejse fra Denver til Billund.

Check in blev foretaget hos Delta i Denver. Der var ikke nu meget priority over dette indcheck, da den almindelige kø viste sig at være hurtigere, trods at den var længere. Hmmm.

Turen fra DEN til DTW var med en nyrenoveret A320 fra Delta med meget komfortable Economy Comfort-sæder. De ville gøre lykke også på denne side af Atlanten, men det ville serveringen ikke!

Detroit Metropolitan Airport er er meget behagelig lufthavn at skifte fly i. Alle fly fra Delta og venner i Sky team er i samme – lange – terminal. En sjov detalje er et ‘indvendigt tog’ på første sal i terminalen.

Jeg havde to timer mellem flyene og fandt vej til en de fire Sky Clubs som AF-statuspassagerer også har adgang til. En lille detalje er, at indgangen ikke er specielt tydeligt markeret, med det resultat, at ikke så mange finder den. Det betyder, at der er god plads.

Den lounge jeg fandt frem til, var indrettet med flere forskellige områder, så man alt efter temperament kunne vælge mellem en ‘sports bar’, ‘kontor’, ‘dagligstue’, ‘legeplads’ eller ‘stillezone’. Der var et ok udvalg af både varmt og kold mad, og det er tydeligt på udvalget af mad, at Delta også har en del asiatiske ruter fra DTW. Drikkevarer var at finde flere steder i de mange zoner.

Lys kabine
Flyvningen til CDG er en Air France-afgang i samarbejde med Delta. Det virker ikke helt som om Delta-folkene, der laver udkaldene, har fattet det. De annoncerer den konsekvent som en Delta-afgang der udføres i samarbejde med Air France.

Flyet var en af de nye Boeing 787-9 som Air France nu har fem af. 787 er et behageligt fly – meget støjsvagt og med de nye elektroniske gardiner’. Kælenavnet ‘Dreamliner’ er ikke helt forkert – det er en drøm at flyve med den, specielt når besætningen formår at udnytte de tekniske muligheder optimalt.

Skærmene kan vippes. (Foto: Jens Laursen-Schmidt)

Kabinen er som på andre AF-maskiner med det nye layout en meget lys – læs hvid – affære med tilpas mange røde accenter i sæder, skabe og gardiner, der gør at det ikke føles ferskt. Det føles rart og indbydende, at komme ombord, og personalet er konstant til stede i kabinen: De er hurtige til at hente jakker og komme med drinks. Detaljer som, at man tiltales med navn fra første færd, gør ikke oplevelsen mindre personlig.

Sæderne er som på Boeing 777-200 og -300 sat op som 1-2-1, hvormed alle har gangplads. Sæderne vender væk fra gangen, det gør at man har en oplevelse af at sidde mere privat. Det er specielt godt når man rejser alene.

Imponerende underholdningstilbud
I det hele taget er underholdningstilbuddet via skærmen stort. Et stort udvalg af både helt nye og ældre film: franske, indiske, afrikanske, japanske, syd- og nordamerikanske samt europæiske. Og på TV-siden er der et overraskende bredt udvalg, både helt nye og igen ”historiske” tilbud. Men det – i min optik – mest imponerende er musikudbuddet, der både er bredt og dybt og med ”juke boks funktion”. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke havde forventet at se Volbeat på dansk ombord på Air France.

Safety videoen er god – men burde måske snart fornyes – den har været uændret de seneste tre år, og dermed bliver det for folk der rejser ofte lidt ”same same”, og dermed glipper opmærksomheden som må være det primære

Amenity-kit med bionedbrydelig tandbørste (Foto: Jens Laursen-Schmidt)

Men konceptet er godt: Seks meget franske piger spiller sig igennem de forskellige rutiner med en værtinde. der med en karakteristisk fransk accent og med et glimt i øjet påpeger, at ”please wear your seatbelt, as it will elegantly highlight your waistline” – og det gør det i den grad på hende og hendes kolleger!

I sædet når man kommer ombord, er der det første aminity kit med skopose, slippers, sokker og covers til hovedtelefonerne. Efter afgang kommer det andet aminity sæt – nu med bionedbrydelig tandbørste! Der er rigtig meget i det sæt med diverse cremer, tandplejeudstyr og selv en kuglepen.

Ikke alle kan lide foie gras
Afgangen fra DTW er en aftenafgang og med en relativ kort flyvetid, og madserveringen bærer desværre lidt præg af. Det lever ikke op til vanlig Air France-standard at forret, ost og dessert serveres på en og samme – lille – bakke.

Det er fransk – og derfor er der som sædvanlig foie gras på bakken. Personligt finder jeg det frastødende og spiser det ikke, og ser man rundt i kabinen gælder det samme for de ikke-franske passagerer, som jeg også har oplevet det på andre AF-flyvninger. Det ville være mere imødekommende over for et internationalt publikum, at gøre det valgfri – og ville også minimere madspild.

Hovedretten så ikke særligt indbydende ud (Foto: Jens Laursen-Schmidt)

Hovedretten jeg valgte var en bøf – der vinder en international pris for dårlig, træls og uappetitlig præsentation – men som på trods af det, faktisk smagte ok. For en ”luftbøf” at være var den ganske mør.

En god portvin til desserten – en stor chokolade dessert – der lever op til drømmedelen af flynavnet afsluttede måltidet, inden det var tid til at sove. Det er masser af plads til at strække sig helt ud – selv når man er 196 cm lang. Dog mangler muligheden for at justere hårdheden af sædet/sengen, som man finder hos andre selskaber.

Kan lide, hvad de laver
Personalet udnyttede muligheden for ‘moodlighting’ som 787’eren har til det yderste. De var tydeligvis klar over, at mange ønskede at sove hurtigt, så serveringen blev foretaget i dæmpet belysning, og morgenmaden – som ikke var noget at skrive hjem om – blev serveret mens kabinen stille og roligt blev lysere dels på grund af lamperne, og dels ved at man i løbet af cirka 30 minutter gradvis øgede gennemsigtigheden af vinduerne.

Da udbuddet af morgenmad ikke var stort for business – brød, frugt og yoghurt – ingen varm mad – var det muligt helt frem til 30 minutter før landing at bestille mad, hvilket er godt når det er en ”kort” langrute.

I det hele taget var personalet –  fire besætningsmedlemmer til 32 passagerer på Business Class – meget nærværende og opmærksomme på de individuelle behov for passagererne, uden at være påtrængende. Denne flyvning var dagen efter – endnu en – Air France-strejke, Noget er de tydeligvis utilfredse over, men det mærkede man ikke ombord. Der var den sædvanlige stemning man altid oplever hos Air France, hvor man får indtrykket af, at de er der, fordi de kan lide det – og det virker som om, de har det godt sammen. Hvis ikke er der i hvert fald tale om godt skuespil.

Uheldig afslutning
Landing i CDG før tid, hvilket var meget godt, for cockpit-crew fik standset flyet for tidligt i forhold til jetbroen. Efter et par mislykkede forsøg på at få den til at nå, måtte flyets motorer startes igen, for at flytte det tre meter længere frem – måske ikke den mest professionelle afslutning på flyvningen!

Terminal 2E/K var stort set tom påskemorgen, så det gik hurtigt med at komme videre til Terminal 2G og den nye lounge med de store badeværelser, inden en hurtig tur med HOP’s E170 til Billund.

Om anmelderen:
Jens Laursen-Schmidt rejser cirka 100 til 130 dage om året i både jobmæssig og privat sammenhæng over hele verden og har gjort det igennem de seneste 10 år. Favoritselskaber i Business Class baseret på egen erfaring (i prioriteret rækkefølge): Delta Air Lines, Air France, Jet Airways, Etihad Airways, Singapore Airlines, Lufthansa, KLM og SAS.