Air France-KLM øger kreditkortafgifter

Fra 12. januar 2012 indfører Air France-KLM kreditkort afgift ved bookinger gennem rejsebureauer i Belgien, Finland, Schweiz og Tyskland. Samtidig øges afgifterne på det hollandske marked. Indtil videre vil danske rejsebureauer blive friholdt for at betale kreditkortafgift.

I flere europæiske markeder bliver det snart dyrere at betale med kreditkort, når der flyves med Air France-KLM og bookes gennem rejsebureauerne.

Rejsebureauerne i Belgien og Tyskland har måttet konstatere, at Air France-KLM fra 12.januar 2012indfører en kreditkortafgift på 7,50 euro på billetter til destinationer på kort- og mellemdistanceruterne. På langdistanceruterne vil tillægget blive 15 euro.

På det hollandske hjemmemarked har Air France-KLM i samarbejde med SkyTeam-partnerne Alitalia og Delta Air Lines besluttet med virkning fra 1. december at forhøje kreditkortafgift gennem rejsebureauertil 15 euro på langdistanceflyvninger.

Afgiften på kort- og mellemdistanceruterne vil dog stadig være 7,50 euro, men afgiften udvides nu til at omfatte alle billettyper, hvor den tidligere kun var gældende for de mest restriktive billettyper.

Danmark friholdes indtil videre

I dag har Air France-KLMogså kreditkortafgift på bookinger gennem direkte kanaler i andre europæiske lande, blandt andet England, Danmark, Norge, Finland og Schweiz.I Danmark er gebyret eksempelvis på 75 kroner.

KLM har angiveligt overvejelser om at indføre kreditkortafgift på bookinger gennem rejsebureauernei flere af disse markeder.

Det skerblandt andet iFinland og Schweiz, men det lader til, at Danmark i første omgang friholdes.

“Vi har ingen aktuelle planer om at indføre kreditkortafgift på bookinger gennem agenterne i Danmark,“ siger Vicent Audesseau, der er landechef for Air France-KLM i Danmark.

Han tilføjer dog, at Air France-KLM den 12. januar 2012 indfører kreditkortafgifter på rejsebureau-bookinger i Finland. Disse afgifter følger prissætningen fra de andre markeder, der har indført gebyret.