Air France lukker rute til København

SAS har vundet første runde af duellen med Air France om herredømmet over ruten mellem København og Lyon. Begge selskaber startede på ruten i foråret, men Air France har valgt at lukke ruten igen ved vinterfartplanens ikrafttræden.

Da Air France og SAS med kun syv dages mellemrum i foråretetablerede sig med en rute fra København til Lyon, var der lagt op til hård konkurrence på ruten.

Air France åbnede den 29. marts med en rundtur på alle hverdage betjent af et CRJ200-fly med plads til 50 passagerer. Flyvningen har været markedsført som en Air France-operation, men har teknisk været opereret af datterselskabet BritAir.

Blot få dage senere – den 6. april -åbnede SAS meden daglig hverdagsafgang fra København til Lyon. Ruten har været opereret medet CRJ900-fly med en kapacitet på 88 sæder.

“Lyon har en god geografisk placering. Der er en del industri i området, og der er et godt grundlag for en rute året rundt med bl.a. ski om vinteren og en god city break mulighed om sommeren. Men det er dog først og fremmest en business-rute, som vi forventer os meget af,“udtalte salgsdirektør Carsten Nørland fra Københavns Lufthavne ved åbningen af ruterne i foråret.

Men noget tyder på, at konkurrencen mellem de to selskaber har været for hård. Air France har under alle omstændigheder valgt at indstille ruten fra vinterfartplanens ikrafttræden den 1. november.

Samtidig skærer SAS ned til 4 hverdagsafgange, idet torsdag-afgangen fjernes. Heruodver indsættes et CRJ200-fly indlejet fra Cimber Sterling til at betjene ruten, hvilket betyder, at det udbudte sædeantal reduceres med omkring 43 % pr. afgang.

Foto: Air France lukker ruten mellem Lyon og København ved vinterfartplanens ikrafttræden.