DBU har chartret SAS-flyet Ravn Viking til at transportere det danske fodboldlandshold mellem basen i polske Kolobrzeg til kampene i Lviv og Kharkiv i Ukraine. MD87-flyet er en aldrende dame på over 20 år, der i sit livs efterår skal flyve med de danske fodboldhelte.
Det femstjernede Hotel Marine i den nordøstlige polske by Kołobrzeg danner i de næste uger rammen om det danske fodboldlandshold lejr under EM i fodbold.
Da afstanden mellem Kolobzreg og de danske spillebyer i Kharkov og Lviv er betydelig, kræver det en komfortabel og effektiv transport af spillere, ledere og hele staben omkring DBU. Derfor har DBU chartret et specialfly hos SAS.
“Vi vil gøre alt for, at landsholdet får en flyvende start til EM, og vi er meget glade for, at DBU endnu engang har valgt SAS. Vi har et godt og tæt samarbejde, der går helt tilbage til 1998, og derfor glæder vi os igen til at byde landsholdet velkommen ombord til god service med en toptrænet besætning,“
siger Per Møller Jensen, Vice President, Brand, Marketing og Euro Bonus i SAS.
Første flyvning fandt sted den 4. juni, da SK7111 lettede fra Københavns Lufthavn med kurs mod Stettins Goleniow-lufthavn. Indenfor de næste par uger skal flyet foretage en returrejse til Kharkiv og to returrejser til Lviv.
Fra Stettin til Kharkiv er der omkring1.525 kilometer og en flyvetid pålidt over to timer.De to ture til Lviv kan i stedet gøres på 1 time og 10 minutter hver vej, idet afstanden er på omkring 755 kilometer.
Let genkendeligt
EM-flyet er let genkendeligt med en stor påklistret sticker med teksten, “Denmark UEFA Euro 2012“ på siden.
Flyet af typen McDonell Douglas MD-87 har navnet Ravn Viking oger på dansk register OY-KHU. Det gjorde første gang sin entré iSAS-flåden den 13. januar 1992, og det er således en aldrende dame på mere end 20 år, der skal bringe de dyrebare fodboldben fra Stettin til kampene i Ukraine.
Flyet blev tilbage i 2009 sat på jorden, da SAS var i dyb krise. Den 17. november 2009 blev flyet færget til Tarbes-Lourdes-Pyrénées Airport ved foden af Pyrenæerne til opbevaring. Et årstid senere blev flyet efter et hovedeftersyn i Madrid indsat i trafikken igen den 24. marts 2011.
Nu er flyet således i aktion for DBU og det danske fodboldlandshold. Om flyet skal beskæftiges for DBUefter søndag den 17. juni, hvor Danmark spiller den sidste puljekamp mod Tyskland, vil tiden vise.