Indførelsen af såkaldt pre-clearance for USA-rejsende fra Stockholm Arlanda bliver et år forsinket og vil koste lufthavnen 350 mio. at etablere.
Der er udsigt til en langstrakt og kostbar proces, når Stockholm Arlanda-lufthavnen i de kommende år tager hul på både de juridiske og fysiske forberedelser på at kunne indføre såkaldt ”pre-clearance” for alle rejsende til USA.
Således forventes det at tage mindst 2,5 år og koste omkring 360 mio. danske kroner at lave det forarbejde, som skal til for at de amerikanske grænsemyndigheder, United States Customs and Border Protection, kan få en fremskudt kontrolpost i Arlanda-lufthavnen.
En kontrolpost, som vil betyde, at direkte rejsende fra Arlanda til amerikanske lufthavne ikke skal stå i kø med de rejsende fra København og en lang række andre destinationer over hele verden. For Arlanda-passagererne er allerede blevet checket inden de steg ombord på flyet i Sverige og kan derfor gå lige igennem kontrollen i Chicago O’Hare, New Yorks JFK-lufthavn, Los Angeles International Airport og de andre USA-lufthavne, som Arlanda har ruter til, samt ikke mindst de lufthavne, som Stockholm Arlanda forventer at få nye ruter til, når man bliver pre-clearance lufthavn.
Forventningen er , at den fremskudte kontrolpost kan tages i brug i andet halvår af 2019 og vil tæt på fordoble antallet af direkte USA-rejsende, som man i 2016 havde omkring 600.000 af i Arlanda. Oprindeligt var det planen at kunne indvie kontrollen i 2018.
Når det tager så lang tid at få tingene på plads, så skyldes det ikke så meget den udbygning i Arlanda, som det er nødvendigt at foretage for at skabe plads til kontrolposten. Det skyldes derimod først og fremmest det nødvendige juridiske forarbejde og at sagen skal behandles i det svenske parlament, Riksdagen. Det er nemlig ikke helt uproblematisk at give et andet lands myndigheder lov til at operere på ens jord.
CPH valgte ikke at ansøge
15 lufthavne i seks lande har allerede i dag pre clearance. I Europa er det kun lufthavnene i Dublin og Shannon i Irland, hvor rejsende til USA kan blive kontrolleret på forhånd. Derudover drejer det sig om Freeport og Nassau på Bermuda, Calgary, Toronto, Edmonton, Halifax, Montreal, Ottawa, Vancouver, og Winnipeg i Canada samt Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.
Mere end 16 mio. passagerer gik gennem pre clearance-faciliteterne i de 15 lufthavne sidste år. 600 amerikanske pas- og toldbetjente er udstationeret i de 15 lufthavne.
I 2015 ansøgte Oslo Gardermoen, Stockholm Arlanda, Amsterdam Schiphol, Bruxelles Zaventem, London Heathrow, Punta Cana i Den Dominikanske Republik, Tokyo Narita i Japan, Madrid-Barajas i Spanien, Istanbul Ataturk i Tyrkiet og Manchester i Storbritannien om at blive pre clearance-lufthavn, men kun Stockholm Arlanda og Punta Cana gik videre til realitetsforhandlinger.
I Københavns Lufthavn valgte man slet ikke at ansøge om at komme i betragtning til pre clearance. Lufthavnens foreløbige analyser viste nemlig, at det næppe ville skaffe særligt meget mere trafik til USA. Derudover var de amerikanske myndigheder ifølge CPH også blevet bedre til at håndtere grænsekontrollen.
Opretholde kort transfertid
Sidste år åbnede US Customs and Border Protection (CBP) op for at nye lufthavne kan aspirere til at blive pre clearance-lufthavne. Heller ikke i den runde valgte Københavns Lufthavn at lægge billet ind på det, som Stockholm Arlanda altså nu vil spendere 360 mio. kroner på at få etableret. Det gjorde 11 andre lufthavne til gengæld og her var Reykjaviks Keflavik-lufthavn i blandt.
Lufthavnen fungerer som mellemstation for både Icelandair og WOW Airs flyvninger mellem USA og Europa. Mange tusind rejsende skifter hver dag fly i Keflavik på deres tur mellem Europa og USA. Derfor vil en pre clearance-funktion i Keflavik sandsynligvis kunne gøre livet lettere for rigtig mange.
Icelandair og WOW Airs koncepter bygger dog på kort transfertid i Keflavik. Hvis mange tusind passagerer pludselig skal til at stå i kø i Keflavik for at skifte fra flyene fra Europa til de fly, som skal tage dem videre til USA, så kan det være, at det bliver svært at opretholde en kort transfertid.
Foruden Keflavik, så har El Dorado International Airport (BOG) i Bogota i Colombia, Ministro Pistarini International Airport (EZE) i Buenos Aires i Argentina, Edinburgh Airport (EDI) i Edinburgh i Storbritannien, Mexico City International Airport (MEX) i Mexico City i Mexico, Milan-Malpensa Airport (MXP) i Milano i Italien, Kansai International Airport (KIX) i Osaka i Japan, Rio de Janeiro-Galeão International Airport (GIG) i Rio de Janeiro i Brasilien, Leonardo da Vinci-Fiumicino Airport (FCO) i Rom i Italien, São Paulo-Guarulhos International Airport (GRU) i Sao Paulo i Brasilien og Princess Juliana International Airport (SXM) på den caribiske ø St. Maarten ansøgt om at blive pre clearance-lufthavn.
Relaterede artikler:
Keflavik vil have fremskudt USA-kontrol
Arlanda et skridt nærmere USA-kontrol
CPH-konkurrenter i spil til USA-kontrol
CPH tøver med ‘pre-clearance’ til USA