Cimber: ‘Det er dyrt at være fattig!’

På gårsdagens ekstraordinære generalforsamling i Cimber Sterling måtte bestyrelsesformand Vilhelm Hahn-Petersen konkludere, at det for Cimber Sterling ‘er dyrt at være fattig’. En negativ udvikling i arbejdskapitalen har gjort det nødvendigt at styrke likviditetsberedskabet for at sikre selskabets fremtid.

Det finansielt pressede danske luftfartsselskab Cimber Sterling har siden børsemissionen i slutningen af 2009 været underkapitaliseret.

Den manglende finansielle polstring har betydet, at selskabet konstant har måttet løbe baglæns. En situation, der ikke er blevet bedre af to hårde vintre i træk, en islandsk askesky samt priser på flybrændstof, der de seneste 12 måneder er steget med omkring 50 procent.

En negativ udvikling i arbejdskapitalen har gjort det nødvendigt at styrke likviditetsberedskabet for at sikre selskabets fremtid. Derfor leder Cimber Sterling i øjeblikket efter en industriel eller finansiel investor, derkan sikre selskabets fremtid og udvikling.

Det er især sikkerhedsstillelser overfor Rejsegarantifonden samt hos selkabets kreditkortindløser, derharbelastet likviditeten i forårsmånederne. Det skete i en periode hvor luftfartsselskaberne traditionelt har et stort salg af sommerrejser, hvilketsædvanligvis virkerstyrkende på likviditeten.

GEM-aftale vedtaget med 99,92 % af stemmerne

I mellemtiden har det dog været nødvendigt for Cimber Sterling at sikre sig mulighed for at styrke kapitalberedskabet på langt sigt ved at indgå en aftale med den amerikanske kapitalfond GEM, der til gengæld for et tilsagn om 300 millioner kroner skal have nye aktier i bytte hos Cimber Sterling.

Denne aftale blev således formelt godkendt på gårsdagens ekstraordinære generalforsamling i Cimber Sterling.

På forhånd var der sikret tilsagn fra selskabets største aktionærer, der repræsenterer omkring 57 procent af aktiekapitalen. Men der var behov for en godkendelse fra minimum 2/3 af stemmerne, der var repræsenteret på generalforsamlingen. GEM-aftalen blev således vedtaget med 99,92 procent af de afgivne stemmer, hvilket svarer til omkring 47 % af aktierne.

Det glæder administrerende direktør Jacob Krogsgaard, der hermed mener, at der kommer ro omkring selskabet.

”Jeg tør ikke spå om, hvor meget vores passagertal har været påvirket af de senestespekulationer, der har været omkring selskabet. Vi har helt sikkertmistet passagerer, og vi har måttet sælge billigere. En ro om selskabet vil påvirke selskabet positivt,“ siger admininstrerende direktør Jacob Krogagaard til CHECK-IN.dk.

Stadig drøftelser med potentielle investorer

Men den godkendte GEM-aftale kanikke stå alene. Cimber Sterling understreger, at selskabethar behov for en partner som enten umiddelbart eller på sigt kan gøre selskabet til et potentielt bærende fundament i en konsolidering af luftfartsindustrien.

Ifølge Cimber Sterling pågår der stadig drøftelser med potentielleinvestorer.Derfor har Cimber Sterling ikke travlt med at påbegynde brug af GEM-faciliteten.

“Det vil ikke give mening at trække på GEM-aftalen på kort sigt, hvis der kommer en investor ind inden længe. Den rettede emission med salg til en finansiel eller industriel investor giver kapital i selskabether og nu. GEM-aftalen styrker ikke balancen, men er en livditetsmæssig sikkerhed,“understreger Cimber-direktøren.

Indtil da må Cimber Sterling sikre selskabets finansielle beredskab gennemforudbetalinger fra kunder, leverandørkreditter og gennem den mellemfinansiering, der er stillet til rådighed fra “nærtstående parter“, hvilket angiveligt dækker over Karsten Ree, der er en af storaktionærerne i selskabet.

På spørgsmålet om, hvorvidt mellemfinansieringen er tilstrækkelig til at sikre selskabets likviditet indtil en aftale med en investor falder på plads, eller der kan trækkes likvide midler fra GEM-aftalen, siger Jacob Krogsgaard: “Det må vi ikke kommentere på. Hvis vi har en viden om, at likviditeteten ikke er tilstrækkeligt, er vi forpligtet til atreagere på dette.“