Cimber Sterling fastholder hovedstrategien

Selvom Cimber Sterling endnu ikke har bevist bæredygtigheden i strategien om at udnytte selskabets flykapacitet mest optimalt hen over dagen, ugen og året, har selskabet ikke planer om at ændre strategien. Men selskabet har dog på et par områder tilpasset sig den ændrede markedssituationen.

Den 12. november 2009 lagdeNASDAQ OMX i København rammer til et pressemøde, hvor Cimber Sterling afslørede selskabets nye hovedstrategi i forbindelse med børsnoteringen.

Ved pressemødet fremhævede den nuværende koncerndirektør Jacob Krogsgaard den anti-cykliske forretningsmodel med brugen af store og små fly, som en af selskabets absolutte konkurrencestyrker.

Det betyder, at man kan udjævne sæsonmæssige svingninger samt sikre en balance mellem volumen og frekvens. Eksempelvis kan Cimber Sterling operere Boeing 737 på de vigtige morgen- og aftenafgange, som efterspørges af erhvervslivet, mens de mindre fly af typen ATR42/72 og CRJ200 kan benyttes på de afgange, som kræver frekvenser i løbet af dagen.

Gennem ønsket om at udnytte Cimber Sterlings flykapacitet mere optimalt hen over dagen, ugen og året blev der besluttet at satse på indenrigsflyvning, fokuserede regionale ruter samt leisure-ruter.

Men 15 måneder senere er det endnu ikke lykkedesCimber Sterling at skabe positiv drift baseret på netop denne forretningsmodel. Det har bl.a. fået selskabet til at foretage en tilapsning af strategien.

“Vores strategi, er løbende blevet justeret, bl.a. med færre Boeing 737 på indenrigs og ud af Jylland, mere frekvens på færre ruter, justering af inflight konceptet og tilpasning af prismodel til en basisydelse samt salg af tillægsprodukter og senest brændstoftillæg. Senest har vi øget fokus på charter segmentet, især i vinterhalvåret. Vi tilsikrer altid, at vores strategi passer til den aktuelle markedssituation,“ siger administrerende direktør Jacob Krogsgaard fra Cimber Sterling til CHECK-IN.dk.

Flere kritikere har løbende hævdet, at strategien med 737-platformen er forfejlet. Konkurrencen er benhård og Cimber Sterling flyver head-on i konkurrence med Ryanair på flere ruter fra Billund samt i konkurrence med Norwegian på en lang række ruter ud af CPH.En konkurrencesituation, der bl.a. fik Cimber Sterling til at flyve med en kabinefaktor på omkring 65 procent på leisure-ruternei flere af sommermånederne.

Det får dog ikke Jacob Krogsgaard til at overveje at komme ud af leasingaftalerne på de store jetfly, der primært kan anvendes på leisure-produktionen samt charter.

“For nogen af flyene er der en mulighed for ‘early redelivery’, og den lave leasingydelse vi betaler, gør atleasinggiver nok gerne vil have dem tilbage hvis vi måtte ønske dette. Men jeg vil gerne understrege, at det ikke ernoget der planlægges med på nuværende tidspunkt.“

Mulighed for ACMI-aktiviteter på 737-platformen

Derimoder Cimber Sterling åben overfor beskæftigelse af Boeing 737-flyene hos andre operatører. Hidtil har selskabet haft en god og sund forretning ved at udleje nogle afde mindre fly inklusiv besætning til eksempelvis SAS gennem de såkaldte ACMI-aftaler (Aircraft, Crew, Maintenance and Insurance) – også kaldet “wetlease“.

“Gennemvores IOSA certificering og audit fra flere af de store europæiske luftfartsselskaber, ville vi kunne flyveBoeing 737for andre på ACMI-basis, og det er vi altid interesseret i som supplement til egen produktion, da det giver øgede skalafordele for egen produktion,“ vurderer Jacob Krogsgaard.

Men Cimber Sterling vil indtil videre fortsætte udfra den hovedstrategi, der er lagt. Men interessen for øget beskæftigelse af Boeing 737-flyene på charterområdet samt på ACMI-basis kunne tyde på, at selskabets akilleshæl er leisure-ruterne.

Derfor mangler Cimber Sterling stadig at føre bevis for, at strategien er bæredygtig. Men ifølgeJacob Krogsgaard vil det komme til at ske i løbet af det nye regnskabsår, der løber fra 1. maj 2011 til 30. april 2012.

“Bevisetkommer når Cimber Sterling begynder at levere positive kvartalsresultater, hvilket tidligst sker fra det nye år.“