Cimber Sterling har skåret ned

November måneds trafiktal viser, at Cimber Sterling har skåret antallet af producerede sædekilometer ned med 28 procent i forhold til samme periode sidste år. Det skyldes primært salg og udleje af seks fly indenfor de seneste 12 måneder.

Effekten af Cimber Sterlings løbende tilpasninger begynder at vise sig. Selvom passagertallet i november måned blev reduceret med 22 procent svarende til 36.283 passagerer, behøver det nødvendigvis ikke at være udtryk for en negativ udvikling i selskabet.

Cimber Sterling har nemlig valgt at skære ned i produktionen i forhold til november måned sidste år. Der blev produceret 28 procent færre sædekilometer (ASK), mens de indtægtsbærende sædekilometer faldt med 27 procent. Det har betydet en øgning i belægningsprocenten på 1 procentproint til 64 %, hvilket dog ikke er prangende, men afspejler den relativt store indenrigsproduktion.

Salg og udlejning af fly

Den reducerede kapacitet er blandt andet med baggrund i, at Cimber Sterling i begyndelsen af december måned sidste år solgte tre ATR-fly for at styrke likviditetsberedskabet. Heruodver har Cimber Sterling sidenhen udlejet et ATR42-500 fly til Senegal Airlines samt et ATR72-200 fly til ukrainske AeroSvit.

Samtidighar Cimber Sterling valgt at haveto CRJ200-fly stående som back-up for at minimere forsinkelser og aflysninger ved eventuelle tekniske problemer.

Endelig har Cimber Sterling haft ennoget mindre produktion på 737-platformen i forhold til samme periode året før, hvor alle seks fly var i ruteproduktion. I november måned har produktionen på et helt Boeing 737-700 flyog op imod halvdelen af produktionen på et tilsvarende fly været påcharteroperationer for blandt andet Atlantis Rejser og indgår derfor ikke i egne trafiktal.

Den reducerede fly- og produktionskapacitet afspejles derfor naturligt i antallet af udbudte sædekilometer og dermed også i passagertallet.

Godt nyt for investorerne

Heruodver har Cimber Sterling også formået at rette op på punktlighed og regularitet. I dag afgår og ankommer 9 ud af 10 flyafgange til tiden, hvilket vil sige indenfor 15 minutter. Antallet af gennemførte flyvninger er samtidig steget fra96 procent i november 2010 til 99 procent i sidste måned. Dermed har der kun været 1 aflysning ud af i alt 100 operationer.

Trods tilbagegang i passagertallet, er der derfor godt nyt for investorerne, idet Cimber Sterlingforventeligt er igang med at sikre en forbedret rentabilitet i selskabets ruter.Trafiktallene blev da også belønnet af investorernemed en stigning i aktiekursen på 2,86 procent til kurs 1,44.

Hvorvidt indtjeningen er blevet forbedret,vil markedet få et mere sikkertfingerpeg om allerede den 14. december, hvor delårsrapporten for 2. kvartal (august-oktober) offentliggøres.