Cimber Sterling indviede Lissabon-rute

Der var kølig mousserende vin og lækre kanapéer i gaten, da Cimber Sterling torsdag åbnede selskabets nye rute fra København til Lissabon.

Cimber Sterling har åbnet endnu en flyrute fra Københavns Lufthavn. Der er tale om en rute med to gange ugentlige afgangemellem København og Lissabon.

Allerede tilbage i Sterling-tiden var ruten på tegnebrættet, idet det tidligere Sterling Airlines havde planlagt ruten til opstart den 5. februar 2009 – altså tre måneder efter konkursen indtraf.Også det tidligere MAERSK AIRhar haftruten i sit trafikprogram.

Med afgange påtorsdage og søndage har Cimber Sterling valgt at kopiere fartplanen fra det tidligere Sterling Airlines – dog med lidt ændrede afgangstider:

Cimber Sterling (QI 3827)
Søndag
afg.: 14:05 – København (CPH) terminal 2
ank.: 16:40 – Lissabon (LIS) terminal 1

Torsdag
afg.: 15:40 – København (CPH) terminal 2
ank.: 18:15 – Lissabon (LIS) terminal 1

Cimber Sterling (QI 3828)
Søndag
afg.: 17:25 – Lissabon (LIS) terminal 1
ank.: 22:10 – København (CPH) terminal 2

Torsdag
afg.: 19:00 – Lissabon (LIS) terminal 1
ank.: 23:45 – København (CPH) terminal 2

Cimber Sterling vil flyve i konkurrence medTAP Portugal, der i højsæsonen har 13 ugentlige afgange mellem København og Lissabon. Det portugesiske selskab benytter på ruten en Airbus A319, der tager 132 passagerer – heraf 60 på Executive Class. Det bliver i stedet en Boeing 737-700 med plads til 148 passagerer, der skal flyve på Cimber Sterling-ruten. Flyvetiden mellem København og Lissabon er 3 timer og 35 minutter.