Cimber: Vi holder fast ved Paris-ruten

Efter gårsdagens udmelding om Air Frances tre nye daglige afgange mellem Billund og Paris, står Cimber Sterling fast. Selskabet bliver på ruten trods den nye konkurrence fra den franske samarbejdspartner.

Cimber Sterling flyver i dag to daglige afgange mellem Billund og Paris-CDG med CRJ200-jetfly med plads til i alt 50 passagerer.

Ruten flyves i et billetteknisk samarbejde med Air France, hvor en såkaldt SPA-aftale sikrer, at passagererne kan købe gennemgående billetter til destinationer i Air France-netværket.

Men fra 27. marts 2011 starter Air France selv på ruten. Det bliver enten datterselskabet Brit Air med CRJ200-fly eller Regional med Embraer-fly, der skal operere på ruten.

Traditionelt har Cimber Sterling været kendt for at være et luftfartsselskab, der samarbejder på kryds og tværs med andre selskaber i og uden for de tre store alliancer. Men netop i denne sammenhæng har Air France ikke fundet det muligt, at anvende Cimber Sterling som samarbejdspartner på ruten til Paris.

“Vi har stadig et godt samarbejde Air France, men vi flyver til to forskellige terminaler. Det kan også godt være, at denne relation udvikler sig. På nogle områder samarbejder man, og påandre områder konkurrerer man,“ siger kommerciel direktør Lars Bording fra Cimber Sterling til CHECK-IN.dk.

Det harformentlig ikke forbigået Air France KLM-ledelsens opmærksomhed, at Cimber Sterling i efteråret har åbnet en direkte rute mellem København og Amsterdam og således har påført selskabetkonkurrencepå “bread-and-butter“ ruten.

Lars Bording frygterikke konkurrencen fra Air France. “Vi hilser konkurrence velkommen. Vi føler, at vi har tilpas godt fat i det jyske marked og har mange passagerer til Paris-CDG, hvor vi benytter Terminal 3. Vi har en del transfer til andre selskaber, der opererer fra denne terminal.“

Lars Bording ønsker dog ikke at oplyse fordelingen mellem point-to-point passagerer og transfer-passagerer på ruten mellem Billund og Paris. “Den slags plejer vi aldrig at oplyse,“ siger Lars Bording.

Cimber Sterlings tidtabel mellem Billund og Paris-CDG ser således ud:

BLL Billund- CDG Paris Charles De Gaulle
QI 4103 BLL 10:35 CDG 12:20 CR2 0 12345– 01:45 – 3 28 Mar 31 Aug
QI 4103 BLL 11:45 CDG 13:30 CR2 0 ——7 01:45 – 3 27 Mar 28 Aug
QI 4103 BLL 12:05 CDG 13:50 CR2 0 —–6- 01:45 – 3 02 Apr 27 Aug
QI 4107 BLL 18:30 CDG 20:15 CR2 0 ——7 01:45 – 3 27 Mar 28 Aug
QI 4107 BLL 18:55 CDG 20:40 CR2 0 12345– 01:45 – 3 28 Mar 31 Aug
[
CDG Paris Charles De Gaulle- BLL Billund
QI 4104 CDG 13:00 BLL 14:40 CR2 0 12345– 01:40 3 – 28 Mar 31 Aug
QI 4104 CDG 13:55 BLL 15:35 CR2 0 ——7 01:40 3 – 27 Mar 28 Aug
QI 4104 CDG 14:20 BLL 16:00 CR2 0 —–6- 01:40 3 – 02 Apr 27 Aug
QI 4108 CDG 21:00 BLL 22:40 CR2 0 ——7 01:40 3 – 27 Mar 28 Aug
QI 4108 CDG 21:10 BLL 22:50 CR2 0 12345– 01:40 3 – 28 Mar 31 Aug

Når Air France åbner sin rute gennem et af sine to regionale datterselskaber, vil der være afgang fra Billund kl. 07.00, 12.45 og 17.55 og returflyvning fra Paris-CDG kl. 09.35, 15.30 og 20.10.

Konkurrencen bliversandsynligvis hård mellem Cimber Sterling og Air France. Til gengæld vil de mange rejsende komme til at opleve det bedste trafikprogram fra Billundtil Paris nogensinde – og sikkert også de laveste billetpriser tilmed.

Foto: Cimber Sterling vil ikke opgive Billund-Paris ruten trods konkurrencepres fra Air France. (Jan Gunnar Jørgensen)