Et dansk luftfartsselskab bliver jubilæumskunde hos amerikanske Boeing. Det A.P. Møller-Mærsk ejede luftfragtselskab Star Air har netop som kunde nummer 100 indgået en kontrakt om produktet Maintenance Performance Toolbox, der skal effektivisere selskabet yderligere.
Et dansk flyselskab bliver nu jubilæumskunde hos den amerikanske flyproducent Boeing.
Der er tale om luftfragtselskabet Star Air A/S, der var en del af den gamle Maersk Air-koncern og nu ejes 100 % af det børsnoterede A.P. Møller-Mærsk A/S.
Star Air opererer en flåde af 11 Boeing 767 fragtfly, der primært er beskæftiget på langtidskontrakt for United Parcel Service (UPS) i Europa, og det A.P. Møller-Mærsk-ejede flyselskab har netop indgået en kontrakt med Boeing, der skal sikre større effektivitet.
Dragør-baserede Star Air bliver således kunde nummer 100 hos Boeing med produktet Maintenance Performance Toolbox.
Skal øge effektiviteten
Star Airskal bruge Boeings Maintenance Performance Toolbox til at øge effektivitetviten af selskabets flåde af Boeing767 fragtfly.
Maintenance Performance Toolboxblev oprindeligt introduceret i 2005 og er en række produktivitetsfremmende værktøjer, der kan samle et selskabs vedligholdelses- og eftersynsoperationer fra start til slut.
Toolbox er et online værktøj med syv forskellige moduler, der skal gøre det lettere, hurtigere og mere efftektivt for Star Air at planlægge og udføre reparationer og vedligeholdelse af flyene.
På kundelisten har Boeing Toolbox-systemet også Air China, Copa Airlines, Emirates, Japan Airlines, Lufthansa, Ryanair, Southwest Airlines og TUI Travel.
Rekordoverskud i 2010
I forvejen har Star Air A/S en ganske imponerende statistik hvad angår præcision og driftssikkerhed. Hele 99,1 % af de 10.200 gennemførte flyvninger i 2010afgik således inden for 1 minut i forhold til planlagt afgangstid.
Star Air blev oprindeligt etableret i september 1987 i forbindelse med den skandinaviske liberalisering af luftfragtsmarkedet. Selskabet tog sig af mindre fragtforsendelser og småpakkepost-flyvning med fly af typen Fokker 27-600.
I 1993 blev Star Air valgt til at opbygge de europæiske pakkeflyvninger for United Parcel Service, og efter salget af Maersk Air i 2005 forblev Star Air et selvstændigt selskab i A. P. Møller-Mærsk gruppen. Siden da er der gennemført en kraftig oprustning på teknisk og administrativ side, og Star Air har udfaset de tidligere Boeing B757 og fire Boeing 727 til fordel for nye 767-200 Special Freighters.
Målt på omsætning er Star Air A/S et af de største rent danskejede luftfartsselskaber. I 2010 omsatte Star Air således for 732mio. kronerog satte rekord med et overskud på 70,4mio. kroner efter skat.