Dansk luftfart sidestillet med pølsevogn og solcenter

Af Jesper Rungholm, administrerende direktør, DAT

Vi har i Danmark en sympatisk og positiv transportminister i Benny Engelbrecht. Det er efterhånden blevet til en del møder på video med mere, og jeg bliver altid glad, når jeg hører på ham. Han siger altid de rigtige ting og viser masser af forståelse for vores problemer.

Men problemet er, at der ikke rigtig sker noget. Måske har han ikke et bagland der værdsætter, hvad en dansk luftfartsindustri betyder. Eller måske har han samme respekt for sin ”mor Mette”, som jeg havde for min skrappe mor. Men faktum er, at den danske luftfartsindustri lige nu er sidestillet kompensationsmæssigt med pølsevognen eller solcentret nede om hjørnet. Med respekt for de problemer, som andre er havnet i, så er omkostninger, kapital og lønniveau i vores branche seriøst anderledes. De ”andre” danske flyselskaber – og deres arbejdspladser – tæller tusindvis af medarbejdere og mange millioner skattekroner. Alene hos os er det over 210 danske jobs, der er på spil.

Vi nåede i 2019 lige knap op på milliarden i omsætning, og på gruppeniveau fik vi kæmpet os til et meget marginalt plus på bundlinjen. Igen var det vores flysalg og leasingselskab, der gav godt, og driften i det danske flyselskab der var stærkt negativ. Så efter en velgennemført turnaround i vinteren bag os, i et forbilledligt samarbejde med vores fagforeninger, forlod vi Q1/2020 markant foran budget og hele 28 millioner bedre end Q1/2019. Vi var på rette spor.

Lukkede grænser
Så kom corona med fuld effekt. Vi har set et drop på mere end 85 procent i omsætning. Vi flyver et ”skelet” program i Danmark (dansk crew) og i Italien (litauisk/italiensk crew) og diverse enkelt flyvninger med de store fly. Men det er ikke ret meget. Ikke fordi vi ikke vil eller kan, men grænserne er lukkede.

Så vi er i en branche, som de facto er lukket ned at staten. Vi har gjort som statsministeren så inderligt bad om. Ingen fyringer. Til gengæld kompensation for noget under halvdelen af lønomkostningerne. Så lease på fly og solide lønomkostninger fortsætter ufortrødent. Vi har tilbagebetalt alle kunder, mere end 5.000, der har bedt om det, og ikke en krone i driftsstøtte eller et klynk indtil nu. Hvis ikke vi havde polstret os godt med storartet og professionel hjælp fra Sydbank, så havde situationen været meget ubehagelig.

Men giver det mening at fortsætte og brænde likviditeten af? Ja, det kan give masser af mening. Vi skal alle overleve i en semi-dvaletilstand til foråret 2021. Og for de som overlever, vil der være muligheder. Ikke kun i Danmark, men også i Europa – ja faktisk overalt. For der bliver mange, der ikke kan overleve dette her. Det eneste man ikke skal gøre, er at stoppe støtten nu. Så er pengene sandsynligvis spildte. Valget står i mellem at slå dansk luftfart ihjel eller sikre en mulighed for et markant styrket erhverv efter krisen.

Er vi blevet stillet støtte i udsigt? Ja – det har ikke skortet på den verbale støtte. Men det er tiden for mere konkrete løsninger, hvis branchen skal overleve.

Kun hjælp til nationale “trofæ”-selskaber
Hos os nærmer vi os hastigt grænsen for, hvad vi kan klare selv. Desværre ser det ikke ud til at vores regering har forstået alvoren for andre end SAS. Her ser det til gengæld ud til, at der ingen grænser er for hjælpsomheden for de øvrige 86 procent ejere af selskabet. Mine 14 procent – ja, jeg er skatteyder i Danmark – ser ud til at være nok til at pengekassen er uden bund, hvis SAS har brug for det. Seneste ekspertvurdering er, at SAS for brug mere end 10 milliarder i støtte. I Tyskland har staten netop bevilget 67 milliarder (!) til Lufthansa. Samme i flere af de andre store EU-lande.

Så der tegner sig et billede af idéen bag regeringens (manglende) tiltag. Godt koordineret med de andre lande med store nationale ”trofæ”-flyselskaber.

Så her er mit komplet paranoide og useriøse bud på komplottet:

Arbejdsplan for transportministre – og EU-Kommisionen:

1. Giv enorme, nærmest ubegrænsede summer til “trofæet”.
2. Bekræft, at de kommer til at overleve uanset hvad.
3. Stop voucher-ordning, Løs problemet ved punkt 1 – tilfør “trofæet” flere penge. Alle andre må klare sig selv.
4. Sid på hænderne overfor alle andre flyselskaber, find en god grund, bare sig at de har jo fået ligesom alle andre.
5. Med 1, 2, 3 og 4 fuldført: Lad alle andre gå konkurs, så “trofæet” får fred til at humpe videre – nu uden nævneværdig konkurrence.
6. Lad skatteyderne betale og på længere sigt forbrugerne med højere priser fra de evigt beskyttede selskaber, men sig endelig noget andet. Forbrugerbeskyttelse er et godt ord, det overuler alt, læs EU261, et mesterstykke i kunsten.
7. Tag herefter patent på en tidsmaskine for luftfart. Vi er tilbage til tiden før de-regulering.
8. Dette mangler: Fritag “trofæerne” for EU261. Det blev kun gjort delvist med strejkefritagelsen, så gør arbejdet færdigt. De skal helt friholdes, så det kun er konkurrenterne, der skal betale. Der må findes en måde, det kan gøres på. Vær kreativ.

Læserne er velkomne til at ”ticke af” som arbejdsplanen bliver gennemført. I mellemtiden vil vi så starte op på den proces, som ingen arbejdsgiver bryder sig om. Vi gjorde som Mette sagde, men hun viste sig desværre nok at være ligeglad.

Tænk sig, at det blev en virus fra Kina og en regering med en skummel plan, som blev årsagen…