Danske Markets: Ingen kursbonus ved SAS-salg!

I en netop offentliggjort aktieanalyse fra Danske Markets forventes SAS solgt til Lufthansa indenfor de næste 5 år. Men investorerne skal ikke sætte næsen op efter store kursgevinster, idet Danske Markets forventer, at et eventuelt indløsningstilbud ikke vil overstige den nuværende aktiekurs.

Spekulationerne om et muligt salg af SAS til Lufthansa har taget til efter, at nyhedsbureauet Bloombergi en spekulativ artikel før jul citerede en anonym kilde for, at der pågik forhandlinger mellem de skandinaviske regeringer og det tyske luftfartsselskab om salg af SAS.

Det har fået handelen med SAS-aktier til at stige voldsomt med en kurspåvirkning på op til 14 procent før jul.

I en netop offentliggjort analyse fra Danske Markets manes der dog til besindelse.Aktionærerne skal ikke sætte næsen op efter at hente store gevinsterved et eventuelt indløsningstilbud fra Lufthansa, hvis et salg til det tyske luftfartsselskabskulle blive en realitet.

Danske Markets vurderer, at SAS er langt mindre attraktivt som overtagelsesobjekt end tidligere, hvorfor anbefalingen omkring aktien stadig hedder “sælg“.

Det bygges bl.a. på det forhold, at en eventuelt køber skal overtage de “ikke-konkurrencedygtige aftaler“, der ligger mellem SAS-ledelsen og de mange fagforeninger.

Herudover hæfter Danske Markets sig også ved, at SAS har tabt sin unikke strategiske position i Skandinavien, hvor konkurrenten Norwegian har fået lov til at vokse sig stor og stærk, således at man nu konkurrerer direkte mod SAS på de fleste forretningsomåder – også snart på interkontinentale flyvninger fra Skandinavien.

Endelig skal SAS indenfor de kommende år gennemføre et flådefornyelsesprogram, hvilket vil kræve en investering på omkring 15 milliarder svenske kroner. Danske Markets har ikke tiltro til, at SAS kan gennemføre en sådan transaktion hverkenved køb eller leasing-arrangement.

“Det mest sandsynlige vil være, at de tre skandinaviske regeringer vil afhænde deres SAS-aktier til Lufthansa under den nuværende markedspris for at undgå at skulle tage stilling til endnu en kapitaludvidelse i selskabet,“ konkluderer Danske Markets.

SAS-aktien lukkede i går på Københavns Fondsbørs i kurs 22,80, hvilket svarer til en samlet markedsværdi på 7,5 milliarder kroner for selskabets 329.000.000aktier.

Foto: SAS forventes at blive solgt til Lufthansa indenfor de næste 5 år ifølge Danske Markets.