Det jyske erhvervsliv får nye direkte ruter fra Billund

Cimber Sterling har lyttet til ønskerne fra det jyske erhvervsliv og åbner nu to forretningsruter fra Billund til henholdsvis Dublin og Prag.

Som et led i de fortsatte vækstplaner har Cimber Sterling valgt at åbne to nye ruter fra Billund Lufthavn. Destinationerne er henholdsvis Prag og Dublin.

Destinationerne har været efterspurgt af bl.a. den vestdanske rejseindkøberforening COTRA, og det er primært disse ønsker, at Cimber Sterling nu går ind og dækker.

”Vores strategi bygger netop på et optimalt mix at kapacitet, ved at have den rigtige størrelse fly, på de rigtige ruter, på de rigtige tidspunkter,” siger Bjarne Rasmussen, Director Sales and Marketing.

Det er en af Cimber Sterlings CRJ-200 Regional Jet, der skal flyve til de nye destinationer på selskabets europakort. Netop fly af denne type leveres i foråret tilbage fra SAS efter en længere udlejningsperiode. Flyet har 50 sæder og er således optimalt afstemt til opstart af forretningsruter.

Billund-Prag vil få afgange på tirsdage, torsdage og søndage. Priserne starter fra 496 DKK pr. vej inkl. skatter og afgifter. Ruten mellem Billund og Dublin vil blive fløjet 4 gange ugentligt, henholdsvis på mandage, onsdage, fredage samt søndage. Priserne starter fra 596 DKK pr. vej inkl. skatter og afgifter.

De 3 ugentlige direkte flyvninger mellem Billund og Prag, kan også kombineres med Cimber Sterling´s eksisterende rute mellem København og Prag. Med denne kombination vil man kunne komme med Cimber Sterling fra Billund til Prag helt op til 4 gange dagligt, hvoraf de 3 afgange er via København.

De 2 nye Billund-ruter får følgende tidstabel: (alle tider i lokal tider)

Billund – Prag: Starter 29. april 2010.
Tirsdage og torsdage: Billund 10.35 – Prag 11.55/ Prag 12.25 – Billund 13.50
Søndage : Billund 12.30 – Prag 13.50/ Prag 14.20 – Billund 15.45

Billund – Dublin: Starter 31. marts 2010.
Mandage, onsdage, fredage: Billund 11.30 – Dublin 12.30/ Dublin 13.00 – Billund 16.00
Søndage : Billund 07.30 – Dublin 08.30/ Dublin 09.00 – Billund 12.00.

En rute mellem Billund og Prag har stået på begge lufthavnes ønskesedler siden Sterling måtte lukke ruten i forbindelse med konkursen i efteråret 2008. På daværende tidspunkt blev ruten opereret to gange ugenligt. Også ruten Billund-Dublin har været serviceret før. Det var senest Ryanair, der fløjop til firegange ugenligt siden januar2007. Men ruten synes at væreopgivet i efteråret 2009.