Endnu et milliontab hos SAS efter strategiændring

SAS købte i 2003 fra Maersk Air en andel på 49 % i Estonian Air. Den oprindelige pris var 146 mio. kr. Men nu står SAS tilbage med sølle 10 % af aktierne, da selskabet af strategimæssige årsager ikke har ønsket at medvirke til den forestående kapitaludvidelse i det estiske flyselskab.

Det estiske flyselskab Estonian Air har været på vingerne siden den 1. december 1991. Der har altid været tætte relationer til Danmark, bl.a. gennem Maersk Air´s ejerskab fra 1996, og siden 2003 med ejerskab af SAS, der overtog den 49 %-aktiepost,som A.P. Møller-flyselskabet hidtil havde besiddet.

SAS betalte i 2003 i alt 146 mio. kroner til Maersk Airfor ejerandelen på 49 % i Estonian Air. SAS ønskede dengang et tættere samarbejde med Estonian Air for at kunne styrkeden daværende højtprofilerede Baltikum-strategi, hvor det skandinaviske selskabs hjemmarked skulle udvides til også at omfatte Finland, Baltikum samt dele af Polen og Tyskland. Samtidig erhvervede SAS også ejerandele i det lettiske flyselskab airBaltic.

Men i forbindelse med lanceringen af Core SAS i begyndelsen af 2009 blev det endeligt besluttet, at afvikle investeringerne i en række datterselskaber og associerede selskaber, der ikke længere kunne bidrage til at opfylde selskabets fremtidige strategi – herunder også Estonian Air.

Men det estiske selskab har igennem de seneste par år været i store økonomiske vanskeligheder. Derfor har den estiske regering nu besluttet at bidrage til en kapitalforhøjelse på 205 mio. svenske kroner (ca. 160 mio. danske kroner). Samtidig vil SAS konvertere lån til en værdi af 20 mio. svenske kroner (ca. 15,5 mio. danske kroner) til kapital i selskabet. Det efterlader SAS med en ejerandel på 10 %, mens den estiske regering herefter vil eje 90 % af Estonian Air.

Herudover står SAS stadig som långiver til selskabet. I alt 70 mio. svenske kroner (ca. 55 danske kroner) er lånt til Estonian Air med udløb i 2014.

SAS sidder således efter mere end 6 års ejerskab tilbage med en ejerandel på 10 % af det estiske selskab. Denne andel vil efter 4 år kunne sælges til “fair market value“, som det hedder i den officielle pressemeddelelse. Men iagttagere anser aktiepostens værdi som særdeles begrænset – og under alle omstændigheder under 146 mio. kr, som oprindeligt blev betalt for en væsentlig større aktiepost.

Udviklingen omkring Estonian Air er endnu et eksempel på den negative økonomiskeeffekt af de mange strategi-skift i SAS. Der ergennem tidentabt store million-beløb på ejerskabaf bl.a. Spanair, airBaltic, bmi og nu også Estonian Air.

Foto: Et af Estonian Airs i alt syv fly er en Saab 340, der opereres af datterselskabet Estonian Regional.