EU: Ikke behov for ny Aarhus-lufthavn

Der er ikke behov for ekstra lufthavnskapacitet i Jylland, lyder det fra EU-Kommissionen i en foreløbig vurdering af Aarhus Kommunes planer om at anlægge en ny storlufthavn.

De jyske lufthavne kommer til at kannibalisere på hinanden og stjæle passagerer fra hinanden, hvis der om cirka 10 år åbnes en ny storlufthavn nordvest for Aarhus. For der er det antal jyder, der nu en gang er. De forventes ikke pludselig at begynde at flyve markant mere i de næste 20 år. Andre danskere og udlændinge forventes heller ikke pludselig at rejse til og fra Jylland i markant større omfang. Og de eksisterende jyske lufthavne har overskydende kapacitet til at kunne håndtere den forventede passagervækst.

Det er vurderingen hos EU-kommissionen, som onsdag gav Aarhus Kommune sin foreløbige vurdering af lufthavnsprojektet, efter at Aarhus Kommune i juli fremlagde sin sag for kommissionen.

Undgå spøgelseslufthavne
EU-Kommissionens generelle tilgang til europæiske lufthavnsprojekter er, at der skal være et solidt markedsgrundlag og den nødvendige passagerefterspørgsel, hvis der skal bygges nye lufthavne. Den tilgang handler blandt andet om at undgå nye spøgelseslufthavn i stil med dem, som er blevet bygget flere steder i Spanien.

En ny Aarhus-lufthavn skal ifølge EU-Kommissionen hente sine passagerer i et optageområde, som overlapper med optageområderne for de to eksisterende lufthavne i Billund og Aalborg. En ny lufthavn vil altså ikke nå nogle passagerer, der i dag har langt til en lufthavn. Den vil blot skulle gå på strandhugst hos de andre lufthavne, pointerer EU-Kommissionen.

Det er kommissionens vurdering, at Billund Lufthavn og Aalborg Lufthavn har kapacitet til at håndtere flere passagerer i fremtiden. I Billund Lufthavn er det eksempelvis vurdering, at lufthavnen med mindre selvfinansierede investeringer vil kunne håndtere dobbelt så mange passagerer som i dag.

Desuden er det kommissionens vurdering, at passagertallet på det danske luftfartsmarked kun vil stige mellem 1 og 2,7 procent om året indtil 2029.

Derfor ser EU-Kommissionen ikke noget behov for ekstra lufthavnskapacitet i Jylland, sådan som det eksempelvis er tilfældet i London-området.

Det endelige dødsstød
Kommissionen fremsendte sin vurdering til Aarhus Kommune få timer før byrådsmødet onsdag aften, hvor det med afsæt i meldingen fra kommissionen skulle diskuteres, om kommunen skal arbejde videre med lufthavnsprojektet. Byrådet nåede dog aldrig til det punkt på sin lange dagsorden. Men det gjorde muligvis heller ikke så meget.

For EU-Kommissionen udbeder sig nemlig yderligere informationer fra Aarhus Kommune og giver ikke lufthavnsprojektet det endelige dødsstød. Men kommissionen tegner et særdeles dystert billede af Aarhus Kommunes muligheder for at få grønt lys til at give offentlig støtte til projektet. Kommunen ønsker både at skyde penge ind i anlægsfasen og i driftsfasen.

Udfase statsstøtte
EU-Kommissionen peger på problemer med netop den offentlige driftsstøtte på 75 mio. kroner, som lufthavnen ifølge tidligere beregninger har brug for i de første 20 år af sin levetid fra den forventede åbning i 2025. Sagen er nemlig den, at EU-Kommissionen har sat en generel deadline for driftsstøtte fra kommuner, regioner og stater til lufthavnen. Senest i april 2024 skal alle europæiske lufthavne kunne drives rentabelt uden statsstøtte.

EU-Kommissionen kan ikke udelukke, at statsstøtte også vil være tilladt efter april 2024. Men generelt arbejder kommissionen hen i mod at udfase statsstøtte til lufthavne.

Selv hvis den nye Aarhus-lufthavn åbner inden april 2024, så vil EU-Kommissionen ikke kunne tillade offentlig økonomisk støtte frem til deadlinen. Det skyldes, at der ifølge kommissionen ikke findes en forretningsplan for lufthavnen, som viser, at den på mellemlang sigt vil blive rentabel og kunne klare sig uden støtte fra det offentlige.

En tur omkring Bruxelles
Vurderingen fra EU-Kommissionen kommer efter at kommissionen har set på det materiale, som Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard og hans embedsmænd havde med til et møde med kommissionen i Bruxelles i juli.

Det var transportminister Hans Chr. Schmidt (V), der havde sendt Jacob Bundsgaard og co. en tur omkring Bruxelles for at få afklaret mulighederne for, at Aarhus Kommune i henhold til statsstøtte-reglerne kunne investere i samt yde driftstilskud til en ny lufthavn. Transportministeren ønskede nemlig ikke at tage stilling til ønsket fra Aarhus Kommune, førend EU-Kommissionen var hørt.

Nu skal Aarhus Kommune fremlægge yderligere dokumentation for blandt andet passagerkapaciteten i nabolufthavnene og kapaciteten i en ny Aarhus-lufthavn, samt dokumentation for hvordan offentlig støtte til lufthavnsprojektet vil have en positiv effekt på mobilitet og regional udvikling. Kommunen skal desuden give et estimat for hvordan en ny lufthavn vil påvirke nabolufthavnene samt komme op med en forretningsplan, der klart viser hvor stor en andel af anlægsomkostninger den offentlige støtte skal udgøre.

 

 

Relaterede artikler:

Aarhus-borgmester: Gedigne udfordringer for lufthavnsprojekt

EU kan blive lyseslukker for Aarhus-lufthavnsprojekt

Ny Aarhus-lufthavn sendt til tælling af analyse

Ny Aarhus-lufthavn først rentabel efter 16 år

Går videre med lufthavnsplaner trods protester